Ugens bog

Året er 1989. I Næstved går Merethe ud for at poste et brev efter et skænderi med sin 17-årige datter Mia, og kommer ikke tilbage. Dagene går, og hun er sporløst forsvundet. Hun efterlader sine to døtre, Mia og Lea, og sin mand, Finn, i chok over, hvad der kan være sket. En storstilet politiefterforskning går i gang, og efterhånden peger pilen på Finn. Hvor var han, den aften Merethe forsvandt, og hvorfor lyver han så meget?

Mia står sin far last og brast, overbevist om hans uskyld. Først da hun selv går i gang med at pille i sandheden om sin mors forsvinden, indser hun, at hun ikke kender sin egen virkelighed — eller sin families.

Sebastian Zöllner er en ung skribent, der vil skrive den store maler Manuel Kaminskis biografi, inden hans død. Zöllner overhører enhver afvisning og skyr ingen midler. Da det lykkes at lokke Kaminski med på en udflugt for to, går det op for Zöllner at han på ingen måde er den gamle mand voksen.

Daniel Kehlmanns «Opmålingen af verden» om de to tyske videnskabsmænd Humboldt og Gauss, var i 2006 den næstbedst sælgende roman på verdensplan.

Også i “Jeg og Kaminski” skriver Daniel Kehlmann om mænd med store egoer, denne gang mænd af nutiden. Det er en utrolig morsom fortælling om livsløgne og manipulation, moral og kunst.

Østafrika i begyndelsen af forrige århundrede. Niårige Ilyas bliver
bortført af tyske kolonitropper, der kæmper mod briterne om retten til territoriet. Som ung mand vender Ilyas hjem til sin landsby, kun for at finde ud af, at hans forældre er døde, og søsteren Afiya forsvundet. Hamza blev som barn solgt af sin far til et liv som slave, men undslipper ved at vælge det barske liv som soldat i kolonitroppene. Da han nedbrudt vender tilbage til barndommens kystby, krydser han skæbne med Afiya. Flere år senere griber truslen fra en ny krig ind i deres liv, denne gang på et helt andet kontinent.

Lauren Groffs novellesamling, Florida, beskriver skyggesiden af solskinsstaten. Her hersker det farlige, det uperfekte og det mørke — i naturen og ikke mindst: i relationer mellem mennesker.

I elleve fortættede noveller møder vi bl.a. to pigebørn ladt alene på en øde ø, et barnløst par, en ensom dreng — og ikke mindst: en stålsat, men desperat kvinde, fanget i ægte— og moderskabets kærligt snærende bånd.

I Huset uden ende vender Mathilde Walter Clark tilbage til det mord som blev begået i hendes families hus i USA. I sin research finder hun ud af hvem der var morderen og ledes ind i en seriemorderindustri, som i et endeløst hus med meget mørke korridorer. Hun rejser rundt med sin notesbog og forsøger at følge sine tanker med pennen. Hvad er det vi ser, når vi ser? En gorillafigur i en lille texansk by på den anden ende. På de støvede bjergveje i Himalaya bliver hun mødt som et rumvæsen, for kvinder kan da ikke rejse alene? I New York plages hun af Kierkegaards spøgelse. Hun prøver at beskrive drømmen om verdens lykkeligste folk uden selv at vågne. Hvem mener vi egentlig, når vi siger 'jeg'? Og hvem er vi uden forestillingerne om os selv og hinanden? Der er altid nye rum at gå ind i. Og huset viser sig hele tiden at være større end vi forestiller os.

Kan det lade sig gøre at befri sig fra sig selv?

Agnete har kontrol. Dagene følger en fast rytme, hun har et godt arbejde, kroppen gør, som den får besked på. Hun er gift for anden gang og har en datter, som snart er voksen. Men så begynder hun at tabe sit hår. En efterårsmorgen rejser hendes mand væk for at arbejde i udlandet og kommer ikke hjem før jul. Hun og datteren er alene i lejligheden. Agnete får ro til at lede efter ord for det, kroppen har prøvet at fortælle hende i et stykke tid.

I glimt og brudstykker forsøger hun at se tilbage på sig selv som ung studerende i London. Hvordan hun længtes efter at blive set og trøstet. Og hvordan hun i de år forvildede sig ind i et mørke forklædt som lys.

En stemningsfuld og medrivende roman om en kvinde, som tror på lykken. Fuld af poesi, varme og eftertænksomhed.

Romanen begynder i en lille by i Bourgogne. Violette Toussaint er en optimist sjæl, i begyndelsen af halvtredserne og bor ved siden af byens kirkegård, hvor hun også arbejder. Graveren, kirketjeneren, præsten og tilfældige fremmede besøger hende og fylder huset med latter og samtaler. En dag banker en mand, Julian Sole, på hendes dør. Han er blevet fortalt, at han skal sætte sin mors aske ved en ukendt mands gravsten. Det viser sig, at Violette og Julian har noget tilfælles.

Harlem Shuffle er en familiehistorie maskeret som spændingsroman, en røverhistorie, en roman om racisme og magt og — ikke mindst — et kærlighedsbrev til New Yorks mest berømte bydel, Harlem.

En uskyldig familie er først og fremmest historien om Frederik, en lykkejæger og finansmand, der kommer fra det idylliske Sydfyn og føler sig misforstået af sine forældre. Men kan man forlade det, man ikke kan komme overens med?

89-årige Bo lever en stille og ensom tilværelse på landet i Jämtland, kun afbrudt af de daglige besøg fra hjemmeplejen. Hans engang så stærke krop er ved at give op, de svækkede, opsvulmede fingre kan knap åbne den dåse, hvor han opbevarer sin kones yndlingstørklæde. Hun er flyttet på demensplejehjem, men stoffet dufter stadig af hende og vækker minder til live.

Heldigvis har Bo sin trofaste hund Sixten til at holde sig med selskab, og sønnen Hans kommer også jævnligt forbi. Men far og søn kæmper for at nå hinanden, og Hans er overbevist om, at faren ikke længere kan tage vare på hunden. Truslen om at miste Sixten sætter et virvar af følelser og tanker i gang hos Bo, som begynder at tage sit liv op til genovervejelse. Hvilken slags far han har været — og kan han nå at nærme sig sin søn, før det er for sent?

»Lejemorderens guide til et smukt hjem« er en skør skildring af en mand i det forkerte tøj i de forkerte omgivelser. Men romanen er også en vedkommende og rørende skildring af krig og konflikt, og hvad disse størrelser gør ved mennesker. I Island møder Toxic nemlig kærligheden og får mulighed for at få gjort op med sin fortid og sin rolle i den tragiske konflikt i det tidligere Jugoslavien.

I “Byen og Verden” får en provinsby stemme og begynder at tale om sine bysbørn.
Fortællingerne spænder over hele århundredet, bevæger sig igennem alle byens sociale lag og går fra den tilsyneladende neutrale fremlægning til den mest åndeløse afklædning. Almindelig hverdag, voldsomt drama, tragikomisk farce.

Peer Hultbergs roman i hundrede tekster bruger det danske Viborg som eksempel, men er et universelt billede af mennesket i den lukkede verden inden for voldene.

En mand vender hjem til sin barndomsby. Han har været væk i mange år og kommer kun, fordi hans mor ligger for døden. På hospitalsstuen sidder han med sin bror og sammenstykker hendes historie. Hun fik arbejde på den lokale våbenfabrik, mens de fleste kvinder gik hjemme, og hun blev skilt, dengang ingen andre gjorde — men hvilket liv levede hun egentlig? Og hvorfor har fortælleren været væk i alle disse år?

"Øvre port, nedre port" er en roman om at foretage en klasserejse uden at ankomme helt, om de små nuancers store betydning i vores relationer, og om det livslange arbejde, det er at blive sig selv.

En poetisk roman om kvinders liv og vilkår i 1950’ernes Danmark.Om venskab, længsel og begær — og om hverdagens desperation og eufori.Valborg er tyndslidt af fattigdom og børnepasning. En tidlig morgen driver kælderlejlighedens fugt og børnenes gråd hende ud på gaden og gennem den jyske provinsby, hvor hun bor, med sin ene søn på armen og den anden i barnevognen. Hun ender på dørtærsklen til sin velstående svigerindes byhus, og da Johanne lukker op, rækker Valborg hende sit ældste barn og tager hjem igen med sit yngste. Johanne, der længe har kæmpet en forgæves kamp for at blive gravid, tager imod Valborgs etårige søn velvidende, at denne gang handler det om mere end bare et par timers pasning.Syv år senere møder vi de to kvinder igen — på en enkelt skæbnesvanger decemberdag — og undertrykte følelser og tanker vælder frem.Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler er et indfølt portræt af to forbundne kvindeskæbner i en tid, som både adskiller sig fra og har formet vores egen. Og det er en fortælling om de store dramaer og umulige drømme, der udspiller sig inden for hjemmets fire vægge — og i hverdagens almindelige bevægelser.

Femoghalvfjerds år efter udgivelsen af George Orwells banebrydende roman 1984 har Sandra Newman med godkendelse fra Orwells arvinger kastet sig over historien fra 1984 for at give den en dramatisk anderledes, feministisk vinkel, der er tro mod og kan stå ved siden af originalen. En roman til de millioner af læsere, der har læst og gyst ved tanken om det ultimativt totalitære system, som Orwell beskrev.

Alt hvad du tænker og gør, registreres og rapporteres til Tankepolitiet. Det er år 1984. Winston Smith bor i Oceanien, hvor Partiet og den allestedsnærværende Big Brother overvåger borgerne ned til mindste detalje. Winston arbejder i Ministeriet for Sandhed, hvor han redigerer gamle dokumenter og aviser, så historien altid fremstår i overensstemmelse med Partiets sandhed. Men Winston længes efter frihed, og han opdager hurtigt, at den trang er livsfarlig.

I 1870'erne forvandles Nørrebros mange rabarbermarker til slumkvarterer, og spekulationsbyggeri skyder op over alt. Den unge Johannes er vidne til det hele — spirende ulighed, gadebander i krig og arbejderbevægelsens opstandelse og fald, og han kan ikke lide, hvad han ser.
Da han benådes fra fængslet, vender han derfor hjem til barndomskvarteret og samler de mange gadebander i den nye bydel, hvor han bliver kendt, elsket og frygtet som Ravnen fra Nørrebro.

En kvinde flytter ind hos en præst og sætter ild til hans møbler. En landmand vågner halvnøgen og indser, at pengene er væk. En kvinde rejser ud for at skrive, men bliver konfronteret af en ubuden gæst. En præst kæmper med mindet om en kærlighedsaffære, og en skovridder rejser til en kystby for at finde sig en kone.

Den 36-årige Barbara lever sammen med en ældre fotograf, der har gjort det til en livsform altid at være på vej ud i verden.

På hver deres måde har Marcus og adoptivbarnet Barbara vendt ryggen til fortiden og indrettet sig med altings flygtighed. For dem er ’hjem’ mere en følelse end et sted, men en dag bliver hun brat og mod sin vilje indhentet af aldersforskellen mellem dem.

Gentagelsen er en rå og voldsom skildring af et ungt liv. En voksen kvinde ser tilbage på sig selv som 16-årig og undersøger en central begivenhed fra sin opvækst.

Gentagelsen handler om at kysse for første gang, om at have sex for første gang — om at drikke og føle sig fuld til en fest med nogle drenge i et rækkehus. At løbe for at forberede sig til et maraton, at mærke en enorm sult og tørst.

Og hele tiden våger mor over pigen som en høg. Far bliver i baggrunden. Fars afstand er til at tage og føle på, mors kontrol er uhørt. Der findes hemmeligheder i familiens hus.