bookmate game

JP/Politikens Forlag

Politikens forlag
1.9KBooks360Followers
JP/Politikens Forlag har det brede publikum som målgruppe for udgivelser af rejsebøger, håndbøger, fagbøger, hobbybøger, erhvervsbøger, erindringer og biografier, skønlitteratur og børnebøger samt journalistiske bøger, der udgives i samarbejde med Politiken, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet.
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlagyesterday
    I Morten Mortensen historierne tages læseren med til nye steder. Og sammen med Morten Mortensen og hans venner, The Fabulous Three, kan man næsten mærke skyen under fødderne, de går på, man kan på det nærmeste se og lugte den enorme regnorm, de pludselig står overfor, og man kan mærke vandet skvulpe rundt om en i skovsøen, de svømmer i.

    I Morten Mortensen og de fire elementer besøger vores hovedperson og hans venner fire paralleluniverser, der hver repræsenterer et element: jord, vand, ild og luft.

    I hvert univers stilles de tre venner over for en række opgaver, der skal løses, for at alt igen bliver godt, ja, til og med for at Jorden ikke går under! Og undervejs møder de både den gamle dame solen, skyerne, havkongen og muldvarpen Hvarp med stumt h.

    Morten Mortensen og de fire elementer giver alle, der læser med, en stund, hvor man kan forsvinde ind i et magisk og ikke mindst sjovt univers og samtidig giver historierne vigtige og vedrørende emner at tale med børnene om bagefter.
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag3 days ago
    Fra barn i Ankaras slum til advokat i den danske højesteret. Kom med forsvarsadvokaten bagom nogle af de mest opsigtsvækkende straffesager i nyere tid.

    I en drabssag uden lig bliver advokaten Erbil Kaya i tvivl om, hvorvidt politiet har fanget den rigtige drabsmand. I en anden sag får han en sommerdag en klient, der er blevet sigtet for vold mod en ministers kæreste, og så står Erbil Kaya pludselig midt i en sag, hvor politiske magthavere ser ud til at svæve i kulissen. I en tredje sag kæmper Erbil Kaya i årevis for, at efterretningstjenesterne anerkender hans klients arbejde som agent for Danmark. Som Davids kamp mod Goliat forsøger advokaten at få sandheden frem. Undervejs får han mærkelige opringninger og bliver sat stævne af en ukendt kilde, der vil mødes på en café i København.

    Advokaten tager læseren helt tæt på det historiske retsopgør om den formodede hemmelige agent Ahmed Samsam og giver samtidig et unikt indblik i en række andre udvalgte sager fra forsvarsadvokat Erbil Kayas karriere. Bogen er en personlig fortælling om en dreng, der er født i et slumkvarter i Tyrkiet, men som i dag har møderet for Danmarks Højesteret.
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag3 days ago
    Blottet for dig er den første bog i den stærkt erotiske trilogi om Eva og Gideon. Eva begynder på sit nye job på et reklamebureau i New York. Bygningen, hvor reklamebureauet ligger, er ejet af Gideon Cross. Allerede da Eva og Gideon møder hinanden første gang, er kemien mellem dem øjeblikkelig og overvældende. Men begge har de store følelsesmæssige ar, og et almindeligt, sundt kærlighedsforhold er fremmed for dem.
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag3 days ago
    Trondhjem 1920. Jonas kæmper mod sine spirende og upassende følelser, mens Margrete er travlt optaget på stiftelsen med en ny obsternasig og utilnærmelig jordemoder. Hvad er det for nogle piller, hun insisterer på at have på sig trods reglementet om, at jordemødre ikke må gå rundt med medicin i lommerne?
    Samtidig udser Sofie sig sin nye elsker til liljeballet, men han har hørt rygter om Sofies skandaløse fortid, og nu er han opsat på at tage alle midler i brug for at få afsløret, hvad der stod bag bankdirektør Thøgersens sygdom og død.
    Farlige gnister er tyvende bog i JORDEMODERKRØNIKEN, en storslået serie om jordemoderen Margrete, som står med livet i sine hænder. Det er en hjertevarm fortælling om liv og glade dage i herskabslejligheder, søvnløse nætter på hospitalsgange, om længsel og kærlighed og de skæbnesvangre valg, som kan gælde liv eller død.
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag3 days ago
    I et med dig er den længe ventede afslutning på CROSSFIRE-SAGAEN, den hede kærlighedshistorie, der har tryllebundet millioner af læsere verden over.
    Gideon Cross. At blive forelsket i ham var det nemmeste, jeg nogensinde har gjort. Det skete øjeblikkeligt. Fuldstændigt. Endeligt.
    At blive gift med ham var en drøm, der gik i opfyldelse. At forblive gift med ham er mit livs kamp. Kærlighed forandrer. Vores er både et helle fra stormen og i sig selv den vildeste orkan. To skadede sjæle smeltet sammen til én.
    Vi har afsløret vores dybeste, grimmeste hemmeligheder for hinanden. Gideon er det spejl, der både viser mig alle mine fejl og al den skønhed, jeg ikke selv kunne se. Han har givet mig alt. Nu må jeg bevise, at jeg kan være den klippe, det tilflugtssted, som han var for mig. Sammen vil vi kunne stå imod de mennesker, der kæmper så indædt for at komme imellem os.
  • Sylvia Day
    I et med dig
    • 1.2K
    • 12
    • 50
    • 118
    da
    Books
  • Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag3 days ago
    Da Eva Tramell og Gideon Cross støder ind i hinanden i Crossfire-bygningen i New York, er kemien mellem dem øjeblikkelig og overvældende, men begge har de store følelsesmæssige ar og må kæmpe for et velfungerende romantisk forhold. Bundet til dig er den tredje bog i den stærkt erotiske serie om Eva og Gideon.
  • Sylvia Day
    Bundet til dig
    • 874
    • 12
    • 31
    • 77
    da
    Books
  • Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag3 days ago
    Fanget af dig er den fjerde roman i Sylvia Days lystfulde serie om hed tiltrækning mellem den smukke Eva og den magtfulde rigmand Gideon.
    Der er lagt an til en blussende læseoplevelse med masser af heftigt lidenskabelige møder mellem Eva og Gideon. De forsøger at holde sammen på deres helt nye ægteskab, som hurtig kommer under angreb fra fortidens spøgelser og nutidens fordømmelse. Kendere af serien vil desuden får sig få sig lidt af en overraskelse her i fjerde bog.
    Sylvia Day er #1 på New York Times' bestsellerliste og #1 international bestsellerforfatter bag over 20 prisbelønnede romaner udgivet i over 40 lande. Hun er #1 bestsellerforfatter i 23 lande, og der er trykt et tocifret antal millioner af hendes bøger. Filmselskabet Lionsgate har købt rettighederne til at filmatisere hendes Crossfire-serie til tv.
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag3 days ago
    Gideon Cross. Smuk og fejlfri på ydersiden, ødelagt og forpint indvendigt. Han var en lysende, brændende flamme, som fyldte mig med en mørk lyst. Jeg kunne ikke holde mig væk. Jeg ønskede ikke at holde mig væk. Jeg var afhængig af ham. Han opfyldte alt, hvad jeg nogensinde havde drømt om. Han var min.
    Min fortid var lige så voldsom som hans, og jeg var lige så ødelagt som ham. Det ville aldrig gå. Det var alt for svært, alt for smertefuldt … undtagen når det var perfekt. Øjeblikkene hvor altopslugende længsel og desperat kærlighed smeltede sammen til det mest vidunderlige vanvid.
    Da Eva og Gideon stødte ind i hinanden i Crossfire-bygningen var kemien mellem dem øjeblikkelig og overvældende. Begge har de store følelsesmæssige ar og må kæmpe for et velfungerende romantisk forhold.
    Spejlet i dig er den anden bog i den stærkt erotiske trilogi om Eva og Gideon.
  • Sylvia Day
    Spejlet i dig
    • 908
    • 10
    • 28
    • 88
    da
    Books
  • Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag5 days ago
    Da lady Jocelyn Rathbourne tropper op hos den forførende flotte hertug af Calydon, har hun kun én ting i tankerne: at redde sit ry og sikre sin families overlevelse. Hertugens tølper af en bror har nemlig svigtet Jocelyn til fordel for en anden kvinde, så hun nu pludselig står uden en kommende ægtemand. Og hvis det ikke kan blive hertugens bror, må det blive hertugen selv.

    Sebastian Thornton, hertugen af Calydon, har for længst opgivet håbet om at finde en kvinde i det bedre borgerskab, der kan leve op til hans krav om en ildfuld og fyrig hustru. Men så dukker lady Jocelyn op og retter resolut en pistol mod hans bryst, og hertugen øjner pludselig chancen for at tage en ilter og lidenskabelig kvinde til hustru — og føre hende til sin seng …

    En hertugs hjerte på kornet er første bind i Stacy Reids underholdende, sensuelle serie om Huset Calydon og de udfordringer og intriger, familiens medlemmer må igennem i victoriatidens England, før de finder kærligheden.
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag8 days ago
    Proteinmanifestet er din guide til at forstå, hvorfor protein — og særligt animalsk protein — er nøglen til en sund og stærk krop. Protein er det vigtigste makronæringsstof, det er involveret i stort set alle biologiske processer og det spiller en rolle for mæthed, søvn, humør, hormonbalance, muskelmasse, immunsystem og meget mere.
    I en tid, hvor vi taler mere om mængden af protein end kvaliteten af det, og hvor plantebaserede erstatninger hyldes uden hensyn til kvalitet eller næringsværdi, stiller denne bog et nødvendigt spørgsmål:
    Husker vi egentlig, hvad kroppen har brug for?
    Med afsæt i praksis, biologi og sund fornuft får du indsigt i, hvordan du med fokus på komplet protein kan:
    Spise dig mæt og tilfreds
    Bevare og opbygge muskelmasse
    Fremme sund forbrænding og vægt
    Opleve mere stabil energi og færre cravings
    Støtte restitution, hormonbalance og velvære
    Bogen er både et opgør med ernæringsforvirring og en hyldest til den mad, vi som mennesker trives bedst på. Du får letforståelig teori, brugbare redskaber og 60 proteinrige opskrifter med fokus på naturlige, nærende råvarer.
    Det er ikke en kur. Det er en tilbagevenden til mad med mening.
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag8 days ago
    Første bind i Rachel Schneiders anmelderroste romantasy-serie Fire & Metal byder på magi, forræderi og forbudt kærlighed. Bogen har fanget læsere verden over med sin fængslende fortælling og uforudsigelige plot twists og er et must-read for enhver, der er besat af genren. Brynn har altid levet blandt Alaha-folket, eksileret til livet på havet af det magtfulde Kenta-imperium. Hendes største ønske er at deltage i det årlige marked på land, en ceremoni for unge vagter. Men da hun endelig får chancen, bryder hun en århundredgammel fredsaftale og møder en gådefuld fjendtlig soldat — og pludselig er intet som før. Mødet afslører skjulte sandheder om Brynns identitet og en verden af magi, hun aldrig har vidst eksisterede. Hendes loyalitet bliver sat på prøve, og hun må navigere i en virkelighed fyldt med politiske intriger, oprør og en kærlighed, der kan ændre alt.
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag8 days ago
    York, 1660. Annunciata Morland har gjort sit indtog ved hoffet, og snart kommer hun også i besiddelse af en titel, da hun gifter sig med Hugo, viscounten af Ballincrea. Men Hugo er ikke den eneste, der har fået øjnene op for den unge skønhed, og livet ved hoffet er fuldt af intriger og længselsfulde blikke.
    Hjemme på Morland Place lider Ralph Morland det ene store tab efter det andet, og snart er han kun en skygge af sit gamle godmodige jeg. Mens Ralph sørger, hvirvles Annunciata ind i en forelskelse, der måske endelig vil kaste lys over hendes mystiske ophav.
    Den sorte perle — del 3 er tredje del af femte bind i Cynthia Harrod-Eagles’ storslåede slægtsserie om Morland-dynastiet, der strækker sig helt fra 1400-tallets middelalder til Den Store Depression i 1930’erne. Læs også de fire første bind om Morland-familien: Begyndelsen, Den mørke rose, Den unge prins og Galæblet.
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag9 days ago
    Den 15. april 2023 forsvinder en 13-årig pige ved højlys dag, da hun er ude på sin avisrute. Hen over en weekend kæmper hendes forældre og politiet for at finde hende i en desperat kamp mod tiden. En hel nation holder vejret, og pigens skæbne bliver på mange måder Danmarks fælles mareridt. Mens venner, familie og fremmede fra nær og fjern finkæmmer Syd— og Vestsjælland, frygter alle, at historien er ved at gentage sig. For sagen vækker spøgelser fra fortiden. En uopklaret drabssag, der kaster en lang skygge over dansk politi.
    Timerne går, og frygten for en tragedie vokser, men denne gang går det anderledes. Efter 27 timer får familien besked: Deres 13-årige datter er fundet i live.
    27 Timer er et historisk vidnesbyrd om en forbrydelse, der satte en stopper for en sexforbryder og morder, og et samfund, der stod sammen i mørket. Bogen skildrer eftersøgningen indefra og er forældrenes beretning til datteren om døgnet, der ændrede deres liv.
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag9 days ago
    Bogen bag tv-serien Detektiv ved et tilfælde
    Da et forsøg på hårfarvning går i vasken derhjemme, søger den anmassende, men dog elskelige amatørdetektiv Agatha Raisin hjælp hos nabolandsbyens vidunderlige nye frisør. Og hun har ikke siddet mange minutter i stolen, før Agatha indser, at den charmerende mr. John er lige så dygtig til at fikse frisurer, som han er til at vinde hjerter. Men alt er muligvis ikke helt, som det ser ud til, og ifølge den livlige landsbysladder er visse af mr. Johns tidligere kunder bange for ham. Så da et mord bliver begået i den travle salon, er Agatha nødt til at finde frem til sandheden og morderens identitet, før det er for sent …
    Agatha Raisin og den fordækte frisør er ottende bind i serien om AGATHA RAISINS COTSWOLDSMYSTERIER, der er elsket verden over for deres slagkraftige heltinde, charmerende mordgåder og mosgrønne idyl i ærkebritiske Cotswolds.
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag10 days ago
    London, 1829. Der er gået et år, siden Finlay Swinton opdagede en frygtelig familiehemmelighed, der truer med at ødelægge hans sorgløse tilværelse som vicomte og arving til et jarledømme. Han beslutter at stille op til Parlamentet og skabe sig et navn, der ikke er sværtet af skandaler, men til sin overraskelse støder han igen på Charlotte Taylor, den fattige enke, han tilbragte natten med det foregående efterår.
    De to har svært ved at holde sig fra hinanden, selvom Charlottes sociale status og jødiske tro sætter Finlays politiske fremtid på spil. Men da personer fra hendes fortid vender tilbage med ondt i sinde, må de vælge mellem kærligheden, der forener dem, og vilkårene, der adskiller dem.
    En skandaløs forfører møder modstand er andet bind i DER VAR ENGANG EN SKANDALE, en romantisk serie om rænker og intriger — og skandaler — i 1800-tallets adelige London.
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag12 days ago
    AF FORFATTEREN TIL Yacoubians hus OG Jeg løb mod Nilen.
    I 1960’ernes Alexandria mødes en gruppe nære venner hver aften på Restaurant Artinos til livlige diskussioner og lystigt samvær. Ejeren, Lyda, kunstneren Anas, advokaten Abbas og hans kone, Noha, boghandleren Chantal, bestyreren Carlo og chokoladefabrikanten Tony Kazzan har alle vidt forskellige rødder, men kærligheden til byen Alexandria binder dem sammen. Når det gælder militærkuppet i 1952 og den karismatiske politiske leder Gamal Abdel Nasser, er de dog langtfra enige, og under Egyptens sociale og politiske omvæltninger, hvad vil der så ske med disse mænd og kvinder, som har taget Alexandrias kosmopolitiske sag — eller måske snarere illusion — til sig?
    Træerne vandrer i Alexandria er en storslået og fængslende roman om retfærdighed, skønhed og kærlighed — og om menneskeskæbner fanget i en uro større end dem selv: afslutningen på en æra.
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag12 days ago
    Hazel Hart er en succesrig romanceforfatter, lige indtil hun ramler ind i en veritabel skriveblokering. I ren desperation impulskøber hun ubeset en yndig, historisk villa i en onlineauktion og drager straks fra det pulserende Manhattan, i håb om at den landlige idyl i Story Lake vil antænde en gnist af inspiration.
    Men Hazels ankomst går ikke stille for sig og involverer et frontalt sammenstød med såvel byskilt som samtlige 190 centimeter af lokalområdets gnavne entreprenør Campbell Bishop. Han er dog god at have ved hånden, da salgsannoncen viser sig at have oversolgt det nye hjems charmer, også selvom Cam helst så sig fri for videre interaktion med den ubelejligt betagende Hazel. Snart begynder siderne nærmest at skrive sig selv — og denne gang står Hazel Hart i centrum for sin egen fortælling.
    Story of my life — klar til et nyt kapitel er første bind i Lucy Scores fængende serie om Story Lake, befolket af fejlbarlige heltinder, overmåde velproportionerede entreprenører og en finurligt indtagende flok indbyggere med hjertet på rette sted.
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag12 days ago
    Brændende kærlighed er en kærlighedsberetning fortalt med opskrifter.
    Vi kan ikke fortælle om vores kærlighed til hinanden uden også at fortælle om vores kærlighed til mad — derfor gør vi begge dele i denne bog. Mad kan være en måde at udtrykke kærlighed til andre på, ligesom den kan være en måde at modtage kærlighed på. Mange af de oplevelser, vi har sammen, er forbundet til et måltid, en smag, en duft. Vores kærlighedsopskrifter har én plads hos os, men vi håber, de kan få en plads hos dig, på nye måder og i nye sammenhænge, med mennesker du vil det godt.”
    I Brændende kærlighed har Patricia og Tobias samlet de bedste opskrifter fra deres liv sammen. Bogen er dermed blevet en kulinarisk rejse gennem smagen af kærlighed, hvor hver ret fortæller et kapitel i deres romantiske historie. Med lækre opskrifter, personlige fortællinger og smukke billeder inviterer bogen dig ind i Patricia og Tobias’ køkken og i deres hjerter.
    Uanset om du søger nye, spændende retter eller vil opdage, hvordan mad kan være en kilde til glæde og forbindelse, er denne bog din nye køkkenfavorit.
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag12 days ago
    Bestsellerforfatterne Jørn Lier Horst og Jan-Erik Fjell slår sig sammen i en ny krimiserie om podcasteren Markus Heger.
    Fra et podcaststudie bagerst i sin autocamper efterforsker den tidligere soldat og politistuderende Markus Heger gamle og nye kriminalsager. “Skriget, ingen hørte” skulle oprindeligt have været en serie om syvårige Leah Forsberg, som forsvandt fra Fagernes for 15 år siden, men det endte med kun at blive til et enkelt afsnit. Selvom Leahs lig aldrig blev fundet, blev hendes far dømt for mordet. Da endnu en pige forsvinder, bliver Markus atter trukket ind i sagen, og oplysninger fra en pålidelig kilde får ham til at tvivle på, om den rigtige mand blev sat bag tremmer. Samtidig dukker ting fra Markus’ fortid op til overfladen — ting, som han desperat har forsøgt at for trænge. Hans far skriver fra fængslet og foreslår at mødes. Måske kan han hjælpe Markus med at opklare sagen, og måske kan de samtidig få lappet deres ødelagte forhold.
    Skriget er første bind i en ny trilogi om Markus Heger, som strøg direkte ind på bestsellerlisterne i Norge.
    Politikens forlagadded a book to the bookshelfJP/Politikens Forlag12 days ago
    Varm historisk roman om frihed, kærlighed og forliste drømme, og om det håb der findes i selv det dybeste mørke.
    Som spæd blev Valborg fundet i en skraldespand i en baggård. Nu er hun blevet en ung kvinde, der drømmer om at male og lave vild kunst. Hun møder Theodor, der slår dørene op til en verden af nye ideer, men Theodor bærer også på en tung hemmelighed, der sender Valborg på en farlig rejse for kærligheden.
    Astrid vil gøre alt for at hjælpe sin søn Viggo, som har det svært i skolen. Hun savner støtte fra Viggos far, Samuel, så da chancen byder sig, rejser hun alene til den engelske Summerhill School. Her får hendes drøm om at revolutionere skolesystemet luft under vingerne, men hvad med dem derhjemme?
    Samuel er tynget af livet. Da hans far pludselig dukker op efter mange år, skubber det Samuel ud over kanten, men giver ham også håb om at genvinde sin tabte historie.
    Strejf af frihed foregår i starten af 1930’erne på kanten af en ny tid. Troen på fremtiden er stadig intakt, men lige rundt om hjørnet luger den tragiske del af verdenshistorien, der truer med at slukke drømmen om et bedre liv for alle mennesker i Europa.
fb2epub
Drag & drop your files (not more than 5 at once)