Kender du fornemmelsen af at leve et liv i konstant underskud? Har du fysiske gener, som gang på gang dukker op, uden du forstår hvorfor? Eller oplever du hele tiden at tiltrække mennesker eller situationer, som ikke er gode for dig?
Så kan Gaven i maven™-metoden hjælpe dig med at skabe balance i hverdagen — og hjælpe dig med at blive mester i dit eget liv. I takt med at du læser denne bog, vil du opleve, hvordan du udvikler dig personligt ved at blive bevidst om det ubevidste, du har lagt i din mave.
Det er hændelser, som du ikke har kunnet bearbejde på daværende tidspunkt, fordi du måske var for ung til at sætte ord på oplevelsen, eller fordi hændelserne ganske enkelt var for følelsesmæssigt voldsomme til, at du kunne tackle dem. I stedet kan de have skabt ubalancer i dit liv — ubalancer, som du kan rette op på med Gaven i maven™-metoden.