Clonmels konger – Skyggens lærling 8

Hvis en mand ikke forventer at se nogen, gør han det højst sandsynligt heller ikke.

„Hvabehar? Åh ja, selvfølgelig, Halt … Onkel. Gør du bare det … hvis du vil.“

Halt hengav sig tilsyneladende til en lille omgang min-konge-er-bare-meget-større-end-din-konge, tænkte han.

Han tog en indånding, og brøkdelen af et sekund inden han mærkede sin højre pegefinger berøre mundvigen, pustede han halvt ud.

„Jeg sagde ikke et ord om, at jeg var sportslig,“ sagde Halt. „Jeg sagde bare, at jeg ville fange fisk. Jeg tror, de er ret ligeglade med, om de bliver dræbt af en krog eller af en pil. Og de smager nogenlunde af det samme.“

Tak, Halt. Men jeg ville nu sætte pris på, hvis du undlod at slå mig lige der. Jeg er en lille smule øm. Der er lige en gnaven kæmpe, der har gennemhøvlet mig med en stor jernkugle.“

Crowley rømmede sig støjende. „Jeg går ud fra, at du havde tænkt dig at hilse på din Korpskommandant, eller hvad, Will? Jeg ved godt, jeg bare er en gammel, gråhåret svinger ligesom Halt, men du kunne vel i det mindste sige goddag

Det er der, pilen vil ramme. Hvis jeg rammer ved siden af, kunne du måske få den tanke, at du har en chance for at begynde at løbe ned ad bakken.“
Colly åbnede munden for at sige noget, da Halt kom ham i forkøbet.
„Men jeg rammer ikke ved siden af

Han mærkede et let puf i ryggen. Tug, naturligvis.
Hørte du det? Den berømte Tug.

Vi er hjemme,“ sagde han til Tug, og den lille hest slog utålmodigt med hovedet.
Ikke så længe vi bliver ved med at stå her og glo, sagde bevægelsen, og Will svirpede let med tøjlerne mod hestens hals.