Prepper

trak vejret dybt ind og havde aldrig nogensinde været så trist over at være så lykkelig.

Jeg havde på én og samme tid fået livet igen og fået alt revet væk

sytten måneder stak hovedet ud i det fri.

Nogen udefra havde opdaget vores skjul, og nu måtte vi beskytte det me

Pludselig, midt i stilheden, kom Peter, Dina og Hanne buldrende ind i stuen. De havde malet sorte streger under øjnene, hvilket fik dem til at se skræmmende ud, og de havde nærmest et helt arsenal af våben med sig. Peter sprang hen til Obersten, der nåede at løfte sit våben, mens Dina rettede sit gevær mod Marie og Stig, og Hanne stak en pistol helt op i hoved‍

Hendes krop var slank og muskuløs, hvilket sandsynligvis var et udslag af den rationerede mad og vores morgentræning. Hun var ikke smuk i traditionel forstand, men hendes træk var karakteristiske og stærke. Samtidig var der noget delikat over hende. Noget sårbart, der vækkede følelser i mig, en trang til at beskytte hende. Holde om hende og sørge for, at intet ondt ramte hende.

Peter holdt en pistol rettet mod Obersten, der til gengæld havde et gevær rettet mod Peter.

et to meter høj.

– 197, rettede

ikke skulle lugte – vi kunne ikke undgå, at liget rådnede, rummet var kun køligt nok til at forsinke processen – skulle han pakkes i plasticposer.

Skæres i stykker og pakkes ned.

NU

Det var pludselig blevet et helvede at være i Evac-House. På trods af at alle vidste, at Anders’ dødsfald var et uheld, vendte stemningen blandt nogle i gruppen sig mod Obersten. D

Rose ...

Hende drømte jeg om om natten. Jeg skrev kærestebreve til hende, som jeg efterfølgende krøllede sammen og smed ud,