Colleen Hoover

Ryle er fantastisk på virkelig mange måder. Han er empatisk. Han er omsorgsfuld. Han er begavet. Han er karismatisk. Han er ambitiøs.

”Fallon?” Han rømmer sig og forsøger at gøre sine ord blide, men

Du har en fantastisk musiksmag, og dine kram er akavede.

Du må aldrig forandre dig.

”Taler hun … din mor med dig?”

”Jeg vil heller ikke have telefonopkald og breve. Jeg vil have, at du skal tage ud og leve dit liv og ikke være tynget af mit.”

Vi sidder på græsset tæt på pekantræet og betragter solen blive slugt af jorden.

Det er en smerteligt langsom proces.

Der er kun én mand, der kan få mig til at glemme Will for en stund, og det er Johnny Depp.

Jeg ler, da jeg lukker døren til badeværelset. Og så har jeg lyst til at skrige, da jeg ser mig selv i spejlet. For satan i helvede. Jeg har mascara tværet ud over det hele, en bums, der er dukket op i panden i løbet af natten, og mit hår er uglet, men ikke på den der sexede, indladende måde. Det er bare uglet. Som om en rotte har sovet i det hele natten.

”Bliv min kone, Quinn. Stå igennem kategori 5-øjeblikkene sammen med mig.”

Hun ser op på mig, og langsomt finder hendes blik min mund. Hun bider sig lidt i læben og lader nervøst blikket falde mod gulvet.

Jeg har aldrig haft så meget lyst til at være tænder i mit liv.