Sarina Bowen

Så bøjer han sig ned og løfter sin lille datter op på hoften. Hun lader begge arme glide rundt om hans hals og lægger sin bløde kind mod hans nøgne skulder.

Pop, pop! Det er lyden af begge mine æggestokke, der eksploderer.

Han begyndte at gaslighte mig.

Hele min krop er udmattet, da jeg smider telefonen fra mig på den mælkekasse, der gør det ud for mit natbord. Jeg kender mange mennesker med fucked up familier, men min er virkelig i en klasse for sig. En storebror, der ville trække mig med ned i sølet, hvis jeg tillod det. En far, jeg ikke har set, siden jeg var to. En dramaqueen til mor, der sandsynligvis ville gifte sig med sin ældste søn, hvis ikke der blev set skævt til den slags i samfundet. Jeg laver ikke engang sjov her – min mors kærlighed til Joey er grænsende til … creepy.

Jeg burde nok betragte det som heldigt, at hendes kærlighed til mig er så godt som ikkeeksisterende, ikke?

Hurra for mig.

Jeg kan høre fodtrin uden for min dør, og jeg stivner instinktivt. Selvom jeg har boet længe hos Alpha Delta, føler jeg stadig ikke, at jeg hører til her.

Siger manden, der stiller op som fraternitypræsident.

Fuck. Hvad har jeg rodet mig ud i?

Et brus af musik giver ekko i den lille gang mellem vores værelser. Aerosmiths „Sweet Emotion“. Hvor hyggeligt. Hr. Sportsidiot er hjemme. Og det er tid til hans træningstime før aftensmaden.

Jeg kaster et blik på stakken af teoribøger på mit bord, mens Steven Tylers skingre stemme hyler op fra Keatons værelse. Hvis jeg havde pengene, ville jeg investere i et par dyre noise cancelling-høretelefoner.

Desværre har jeg ikke den slags penge.

*

Jeg er ikke i det bedste humør, da jeg dukker op til min vagt et par timer senere. Min opgave er ikke færdig, og takket være Hayworth lykkedes det mig heller ikke at få sovet. Jeg er med på, at han er footballspiller, men for fanden, mand, hvor mange timer om dagen skal de kødhoveder kaste rundt