Jill Mansell

“Okay, jeg er ked af det,” sagde Lola, da de var kommet ind på kontoret. “Det var en lille hvid løgn.”

“Mere end én, gætter jeg på.” Han lænede sig op ad det rodede skrivebord og talte på fingrene. “Den gravide kvinde er ikke – har aldrig været – din kæreste. Og var hun overhovedet gravid?”

“Nej,” sagde Lola skamfuldt.

“Og lugten?”

“Vi kogte en kæmpe portion kål.”

“I ville virkelig ikke have, at jeg skulle flytte ind i den lejlighed, hva’?”

“Åh, du må endelig ikke tage det personligt. Vi vidste ikke, hvem du var. Ligegyldigt hvem der kom, ville vi bare gøre alt, hvad vi kunne, for at afskrække dem.