Betty Frank Simonsen

Hun er nysgerrig og ser på omgivelserne.

genindsættelsen af monarkiet, blev jorden og titlen som

Jeg tager min telefon, lægger et håndklæde om skuldrene og løber op til lejligheden på sjette sal.

Jeg hiver tøjet af og går ud på badeværelset. Mens jeg står under bruseren og vasker mit hår, tænker jeg på, hvordan jeg skal håndtere det med Caroline. Vi har kendt hinanden, siden vi gik i skole. Vi følte os som åndsfæller, og det førte os sammen – to 13-årige kostskoleelever begge med forældre, der var blevet skilt. Jeg var den nye dreng, og hun tog mig under sine vinger. Vi blev uadskillelige. Hun er, og vil altid være, min første kærlighed, mit første knald ... mit katastrofale første knald. Og flere år senere valgte hun så min bror, i stedet for mig. Men på trods af det, lykkedes det os at forblive gode venner og holde hænderne fra hinanden. Lige indtil Kits død.

Jeg tager min telefon, lægger et håndklæde om skuldrene og løber op til lejligheden på sjette sal.

Jeg hiver tøjet af og går ud på badeværelset. Mens jeg står under bruseren og vasker mit hår, tænker jeg på, hvordan jeg skal håndtere det med Caroline. Vi har kendt hinanden, siden vi gik i skole. Vi følte os som åndsfæller, og det førte os sammen – to 13-årige kostskoleelever begge med forældre, der var blevet skilt. Jeg var den nye dreng, og hun tog mig under sine vinger. Vi blev uadskillelige. Hun er, og vil altid være, min første kærlighed, mit første knald ... mit katastrofale første knald. Og flere år senere valgte hun så min bror, i stedet for mig. Men på trods af det, lykkedes det os at forblive gode venner og holde hænderne fra hinanden. Lige indtil Kits død.

Ved slutningen af vores første roadtrip på vej hjem, vidste jeg nok om ham til at vide, at det at træde ind i vores lillebitte hus fuld af nips og støvede billeder og hundehår var som at give en vegetar en guidet tur på slagteriet.

Jeg ser op på ham og hader de små sommerfuglebask i min mave, fordi han kender Harry Potter-referencen.

Små udbrud af overraskelse og intens sult, der kommer fra os begge. Han smager af billig alkohol og paradokser, men det er alligevel det bedste kys, jeg nogensinde har fået.

Han trækker sig lidt væk og ser med missende øjne på mig. „Det der.“

I morgen er jeg nødt til at undersøge, om der er en læge på hotellet. Der er noget helt galt med mit hjerte: Det hamrer for hårdt, for tungt.

Nu virker den mere som den der lidt for korte, lidt for stramme, lidt for røde kjole, man har på til bryllup hos den mand, der gik fra en, når man har planer om at vælte hans bryllupskage og sætte ild til hans slips.

“Er det her virkeligt?” siger jeg.

Han rækker ud efter mine hofter. “Hvad skulle det ellers være?”

“En drøm,” siger jeg.

Han trækker mig ind til sig, og hans varme, fugtige mave møder min. “Det kan det ikke være,” siger han. “I mine drømme er du altid øverst.”

“Et job? Hvilket job?” spørger min mor.

“I et keramikværksted,” siger jeg.

“Keramik?” Min far lyder, som om jeg lige har foreslået ham en stor marketingkampagne for amfetamin til hunde.