Andrea Fehlauer

Det giver et bump på indergårdens græsplæne, da tasken lander og tumler ind i rododendronbuskene med en raslende lyd.

Og han fuldbyrdede heller ikke sit tankemønster – der var ingen grave på det sidste geografiske punkt ved Moraberg.

“Det stemmer. Jeg troede selv, at det var en fejl. Men se lige en gang til, øverst oppe i kanten af højre hjørne.”

Esping viste klippet igen. Vinston lænede sig tættere på.

Jeg sagde det, som det var, at den slags havde vi ikke råd til.

Jeg begynder at grine, så mobilen duver på min mave, og forsøger at komme i tanke om noget, Ellinor har sagt, som Ture ville synes om.