Dorte Andersson

Jeg har bogstavelig talt haft ondt i kroppen af længsel efter ham. Jeg vil ikke lyde overdramatisk, men han er crystal meth. På en god måde. Min fysiologi er forandret. Jeg kan aldrig mere ikke være sammen med ham.

At blive besat af et boyband er forventeligt. At tigge sine forældre om en pony eller en enhjørning er normalt.

Jeg tror ikke, jeg nogensinde har været normal. Mig? Jeg var besat af seriemordere.

„Mens vi var ovre hos Gio i sidste uge, så du på mig og tænkte: ’åh, han kan garanteret godt lide analt’.“

„Jeg tror, det var den måde, du spiste en clubsandwich på i onsdags,“ siger hun spøgefuldt.

„Det her er feriesex, ikke?“ siger jeg åndeløst, da hans tænder strejfer mit øre.

„Lige præcis.“ Han trækker sig væk længe nok til at løfte hofterne og hjælpe mig med at skubbe hans jeans ned ad benene, før han vender tilbage til min mund. „Sex er ligesom kalorier.“

Kys.

„Tæller ikke, når man er på ferie.“

Kys.

Den seneste uge havde hun haft alt for travlt til, at hun overhove‍

Jeg ser på hans samling af farvekodede chartekker; han har sågar printet etiketter til dem: rejseplan. netflix. positiv omtale. lokale kontakter. Var vi med i Radiserne, var jeg tydeligvis Rumle og han Schrøder.

Jeg føler mig lige så nyttig som en løvblæser i et køkken.

dygtighed,« rabler jeg af mig

Hvis hun havde vidst, at det var vigtigt?

Og hvorfor har jeg spildt så meget tid på at håbe, at han ville hjælpe mig? Jeg skaffede mig selv decemberjobbet bare ved at ringe til instruktøren på The Public Theater. Men filmfolk var sværere. Det var svært at vide, hvem der trak i trådene, medmindre man kendte nogen, der kendte nogen.

„Der er masser af managere,“ siger jeg langsomt. „Jeg må i gang med at sondere lidt og finde ud af, hvem der er velanset. Som om jeg lige trænger til et nyt projekt. En af grundene til, at jeg har holdt Bob ud så længe, er, at det er hæsligt at skifte. Og vil du høre noget sjovt?“

„Ja, hvad er det, der er sjovt?“ spørger DJ.

„Min ældste bror er manager.“

„Ham, der ikke sender julekort?“

„Ja, godt husket. Rick var lige begyndt, da min far døde. Men jeg hører, at han er ret god til det.“

„Så …“ DJ stiller det indlysende spørgsmål. „Skal han så ikke være den første, du ringer til? Hvad har du at miste?“

„En hel masse,“ flyver det ud af munden på mig, før jeg når at tænke mig om. DJ’s øjne er som to store spørgsmålstegn, så jeg er nødt til at forklare. „Okay, du har en bror og en søster, der elsker dig, ikke sandt? Jeg har tænkt på at ringe til Rick. Men hvis han siger: ’Jeg har ikke tid,’ eller ’jeg har ikke plads til flere klienter …’ Ååh. Det har jeg ikke lyst til at høre, okay? Det er nemmere bare at ringe til en fremmed, end det er at høre min egen bror sige, at han ikke vil hjælpe mig op af et hul.“

DJ får et mildt udtryk i ansigtet. „Stump, altså, indimellem glemmer jeg det.“

„Glemmer hvad?“

Han rejser sig fra sin stol og kommer over til min. Den er egentlig ikke stor nok til os begge to, så jeg flytter mig, så han kan sætte sig, hvorefter jeg planter mig på skødet af ham. DJ lægger armene om mig. „Du er fantastisk, og jeg glemmer, at der findes mennesker, som ikke lægger mærke til det. Hvis du har en bror, som ikke vil tage telefonen, når du ringer, så er det ham, der går glip af en masse.“

Jeg læner mig op ad DJ og føler mig pludselig helt udmattet. „Det er sødt af dig at sige det, især efter at jeg har slæbt dig med til den hæsligste aften. Glem, at han tog mig på brysterne. Der var også dér, hvor vi pludselig skulle koge suppe på mit katastrofale onenightstand.“ DJ svarer ikke lige med det samme, så jeg vender mig om for at se hans ansigt. Han ser eftertænksom ud.