Jens Henrik Jensen

retning mod det gule hus.
–

Handlingen havde flyttet sig – langt væk.

sig ned og smilede sit skæve smil, der fik hans øjne til at knibe en smule i, så de så endnu varmere ud.

– Eller hvad med stikkende øjne?

Han smilede umærkeligt ad hendes bemærkning og tog en mundfuld af kaffen.

– Sandheden

Hvis hun skulle se noget positivt i situationen, så var det net

Lad os håbe, den kan afsluttes i morgen.

43. kapitel
Turen til fods fra Kokkedal Station og ned til Axel Mossmans bopæl på en sidegade

helst være i fred. Jeg har en kammerat, der kender en. Han skred fra kone og børn

5. kapitel

perimeter safety zone rundt om sin bolig.
Efter så mange år, hvor engelsk ofte havde været arbejdssproget, var der fagudtryk, som han næsten ikke kunne huske på dansk længere, men sagen var enkel: de 12 trådløse overvågningskameraer dannede en ubrudt overvågningscirkel i hele husets omkreds ude på en radius af 105-110 meter. Det gav ham tilstrækkeligt med tid til at reagere.
Han studerede hvert enkelt kamerafelt nøje, men der var intet mistænkeligt derude i nattemørket, og rådyret havde nu forføjet sig væk fra kamera 7’s domæne. Han tjekkede computeren ganske kort. Der var en automatisk påmindelse til ham. Han skulle huske, at det var den 18. i morgen. Det vidste han udmærket godt. Han ville gøre det, der skulle gøres, allerede når han stod ud af sengen.
Overvågningsudstyret, der fyldte hele skabet, havde han indkøbt i en specialforretning i Vejle. Efter nogle ugers arbejde hos Fisk havde han taget en fridag og fået lov til at låne den gamles bil under påskud af, at han skulle ud at købe forskelligt grej til huset.
Han smækkede lågerne i og satte sig på sengekanten. Han vidste ikke rigtigt, om han skulle gøre et forsøg på at falde i søvn igen – eller blot skulle kapitulere og stå op.

Vi initierede tillige en kortlægning af interessenter under Bulbjergs begravelse for ganske nylig.