Jens Henrik Jensen

White sad bomstille og gloede ud over ådalen.

spejlet, at sættet af forlygter var lige bag ham. Det var hans livvagt.
Manden, der officielt ikke havde noget navn, men var gået med til kaldenavne

Hør her ... Tanker? Sætter det tanker i gang? Ja, gu gør det så. At krig er noget lort! At svedent menneskekød stinker. Det lærte jeg på tredjedagen. Som ung kn

var stadig klinisk. Hvis der eksisterede et smil i Margrethe Francks mundvig, var det godt skjult. Han hældede til, at

Lyngen lå mistrøstig hen i brune enklaver mellem bjergfyr og puder af mos. Vinterens regimente kunne stadig anes i form af hengemt sne i dybe skygger og sprækker.
Det eneste, som be

var begge i vandrestøvler, den ene med en lille turrygsæk slænget over skulderen. De var pæne og nydelige i hver

helst være i fred. Jeg har en kammerat, der kender en. Han skred fra kone og børn

Vi initierede tillige en kortlægning af interessenter under Bulbjergs begravelse for ganske nylig.

Johannes Fisk havde set forlegen ud, da han havde tilbudt ham 25 kroner i timen.

Politifolk rendte ikke ind og ud af fængslerne, som man måske skulle tro, hvis man godt kunne lide de kulørte tv-serier, der rullede hen over skærmen i et væk.