Søren Sveistrup

Bevidst havde Hess dog nøjedes med at sende Nylander en udførlig sms med henvisning til retsgenetikeren, hvorefter han igen havde slukket sin telefon. Han havde ikke haft overskud til at lytte til den byge af chokerede spørgsmål, som DNA-resultatet med sikkerhed ville afstedkomme hos drabschefen, og han havde heller ikke kunnet bidrage med viden om, hvem den nære slægtning til Bertel Reimer Jensen kunne være.
Siddende med materialet i læsesalen var mulighederne imidlertid hurtigt blevet konkrete. Bertel Reimer Jensen havde tidligt i sit liv mistet sine forældre, så på tidspunktet for arrestationen i 1992 havde han haft tre nære slægtninge, som matchede Klaksteins definition: en datter på ni år samt to yngre brødre på henholdsvis 27 og 32 år, der havde boet på samme egn som han selv. De var alle tre angivet med navns nævnelse som en rutinemæssig del af beskrivelsen af Bertel Reimer Jensens liv, dog ikke med cpr-numre. Opildnet af informationen havde Hess lånt en af læsesalens stationære computere, hvorefter han havde logget sig på politiets registre for at lokalisere de pågældende personer, men herfra var det blevet sværere. De to brødre var fraflyttet egnen et år efter arrestationen af deres storebror, og det fremgik af folkeregistret, at brødrene i første omgang havde bosat sig henholdsvis på Fyn og i Nordjylland, indtil de i henholdsvis 1994 og 1995 havde opsagt deres respektive adresser og var udvandret, men hvortil stod der ikke.
For Bertel Reimer Jensens datters vedkommende var der næsten endnu færre oplysninger, og eftersom hendes mor også var gået bort, var der ingen pårørende at spørge. Hess havde kunnet spore sig frem til, at datteren, Mia Reimer Jensen, indtil sit 18. år i 2001 havde boet på først et børnehjem og siden på en ungdomspension på Sjælland, men også hun forsvandt herefter op i den blå luft, som om hun ikke længere eksisterede, og Hess havde tolket mønsteret som et udtryk for, at de nære familiemedlemmer måske havde ønsket at forsvinde fra radaren, således at de ikke blev forbundet med de forbrydelser, der var sket.
Efter forgæves at have brugt tid på at krydstjekke datterens og de to brødres navne i forskellige registre, var Hess begyndt at frygte, at han ville være nødt til at sætte gang i en søgning uden for landets grænser. En sådan ville være langt mere tidskrævende, men bedst som han var begyndt at indstille sig på det, var der pludselig dukket en tinglysningsregistrering fra 2001 op blandt hans søgninger. Af registreringen fremgik det, at Mia Reimer Jensen havde arvet et sommerhus på Hybenvej 121 ved Roskilde Fjord fra sine forældre, da hun blev myndig. Hess havde med det samme vidst, at der måtte være tale om det sommerhus og den grund, hvor forbrydelserne for mere end 30 år siden var blevet begået, og da han havde slået adressen op på Tinglysningens hjemmeside, havde han forventet, at ejendommen for længst måtte have skiftet ejer.