«Det er ikke let at rejse; der er altid lidt død over det; man tager et tog og forsvinder til ukendte steder, toget ruller af sted på blanke skinner, bjerge begynder at dukke op, de er meget større end man husker dem fra andre rejser, man ruller over smalle høje broer over floder, der er så grønne og brede som have — det er ikke let.
Esther sagde før hun rejste, da jeg gjorde hende opmærksom på den slags oplevelser, at det netop var det, hun glædede sig til. ’Det gør mig glad,’ sagde hun, ’jeg føler mig fri, næsten triumferende i den slags situationer; jeg ser nye ting, jeg taler det fremmede sprog, jeg spiser den anden slags mad.’"
Da Esther skal til Tyskland for at holde foredrag om komponisten Willi Rahmel, flytter hendes bror Karl ind i hendes lejlighed i København. Rejsedagene kommer til at ændre meget ved både Esther og Karls liv, og gennem deres tanker og breve kommer vi helt ind under huden på dem begge. Helt ind til det, de ellers ikke viser til nogen.
Pernille Tønnesen (f 1956) er en dansk digter, forfatter og underviser. Hun debuterede som forfatter i 1970 med digtsamlingen “Snepolka”, og i 1974 udkom hendes første roman, «Vineta — byen fra havet”. Pernille Tønnesen er uddannet i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet og har i en årrække undervist på Borup Højskole i litteratur— og skrivefag. Som digter har hun blandt andet arbejdet sammen med Kirsten Thorup, Marianne Larsen og Søren Ulrik Thomsen.
