Den gyldne skål – Dæmonporten bog 4: Afskedens time

ludselig blev der stille. Dæmonerne var forsvundet. Vogterne var flygtet. De hvide blade dalede stadig lydløst ned fra himlen.
”Vi klarede det!” jublede

t øjeblik efter kom et par store hvide fnug svævende ned mod jorden. Der kom flere og flere. Snart var luften fuld af dem.

ampen bølgede frem og tilbage på klippen. Men det gik ikke så godt for vogterne, selv om de kæmpede tappert. Hver gang de fik aflivet en dæmon, kom der to nye til.
”Vore fjender er for mange,

mens var Kókoro travlt optaget af at angribe Trodsig. Hver gang aben langede ud med sin stav, var troldmanden nødt til at undvi

em bøjede hovedet, så han undgik at få den skarpe blæst i ansigtet. Sammen med Morgengry og Kókoro var han på vej gennem