De ukuelige er en slægtskrønike om tre generationer fra 1913–84 og dækker således det meste af det 20. århundredes Danmark, men det er også en udviklingsroman, der følger hovedpersonens identitetsudvikling fra spæd, til han bliver far til fjerde generation af slægten. Romanen starter i Thy, men læseren kommer vidt omkring, bl.a. til København, Paris, Sydfrankrig, Korsika, London, New York, Lolland og Falster. Romanen er bygget op over situationer med en hob af mere eller mindre skæve eksistenser. Både hoved— og bipersoner havner tit i akavede situationer, der beskrives med stor humor og indføling. Rigtige helte og skurke findes ikke i romanen lige så lidt som i virkeligheden, men der er selvfølgelig både dumme svin og elskelige mennesker, og flere af dem taler en af Danmarks pudsige dialekter. Man får en flig af den menneskelige tragikomedie.
Uddrag af bogen
En aften var de gået på værtshus på Vesterbro med nogen af hans venner. De blev mere og mere fulde og værtshusene mere og mere skumle. Til sidst brød de op. Kræn kom ud derfra lidt før de andre. Pludselig stod der to unge mænd omkring hans egen alder, som han ikke vidste af, at han havde set før. De knyttede næverne og trådte helt hen til ham og sagde:
”Dumme, langhårede svin. Tøsedreng, du tør vel ikke slås?”
”Hva’ fa’en bilder I jer ind? Ska’ I ha’ nogen på ho’det? Han er min ven.”
Erik var kokrød i hovedet, han havde knyttede næver og hans øjne stak i raseri. Hans venner så ikke ud til at være i bedre lune, så de to ungersvende fortrak klogelig i en fart.
Der var omkring 1970 et yndet slogan på venstrefløjen — ét blandt mange — der lød: Stol på egne kræfter. Den aften stolede Kræn nu mere på Eriks og hans kumpaners.
Om forfatteren
Chresten Frostolm er født i december 1948 i Thisted. Han blev student fra Thisted Gymnasium i 1968 og er cand.mag. i engelsk og dansk. Han blev undervisningsassistent ved Københavns Universitet fra 1975 og sluttede i undervisningssektoren som lektor ved VUC Storstrøm i 2006.
