da
Books
Jørgen Børglum Larsen

Den vrede pige

Den modne lektor Asger Christensen møder den betydeligt yngre skuespiller Lea Egå i forbindelse med en forestilling. Han føler sig med ét tilbage i en historie, han aldrig helt har kunnet slippe. Den går 40 år tilbage og har “den vrede pige”, Astrid Egå, som omdrejningspunkt. Det viser sig, at Lea er Astrids datter. Historien med Astrid er slet ikke forbi. Nu sættes Asger igen i forbindelse med den gamle historie og alt det, der har forfulgt ham siden tiden med Astrid: skyld og tilgivelse, vrede og kærlighed. Og hans evindelige spørgsmål til tilværelsen: Er det muligt at begynde forfra?
Det er en fortælling om fravær og nærvær i et menneskes liv. Astrids fravær har gjort det vanskeligt for Asger at være nærværende. Kan han gøre sig fri af den gamle historie og begynde forfra?

Uddrag af bogen

Han sad nu dér med sit evindelige spørgsmål. Ja, det spørgsmål, som i årevis havde forfulgt ham her på denne jord:
Er det muligt at begynde forfra?
Han sagde det ikke højt til hende. Nej, han holdt det for sig selv.
Men er det muligt? Eller er det bare det, han ikke desto mindre har bygget hele sin hidtidige tilværelse på? Antagelsen af, at det er muligt at starte på en frisk? Eksistensens afgørende spørgsmål, tænkte han, men ikke uden en vis tvivl. Jo, Asger Christensen var faktisk adskillige gange i dette liv begyndt forfra. Var han ikke? Den ene gang efter den anden. Nye steder at bo, nye stillinger, dvs. nye skoler, nye forbindelser, venner, den slags. Ja, også ny kærlighed indimellem, kunne han klukkende føje til. Men stadig kun for sig selv. Jo, jo, det foregik alt sammen inde i ham selv, skønt den unge skuespiller Lea Egå nu sad over for ham her på en af byens mest foretrukne caféer. Men sådan var det jo blevet. Tilværelsen havde kastet ham lidt hid og did, var det ikke tilfældet?

Om forfatteren

Jørgen Børglum Larsen er født 1950, cand.theol. og sognepræst i Svendborg. Han har skrevet en række digte, noveller og senest romanen Vinterkøreplan (1998) og novellesamlingen Skyggebokser (2009). Om den seneste bog skrev Kristeligt Dagblad: «Det er her, Jørgen Børglum Larsen viser sin mesterlighed: At ramme det, der ikke kan siges».
254 printed pages
Copyright owner
Forlaget Mellemgaard
Original publication
2014
Publication year
2014
Have you already read it? How did you like it?
👍👎

On the bookshelves

fb2epub
Drag & drop your files (not more than 5 at once)