”Siden Døden i efteråret var i dalen og tog brændehuggeren og den lille pige, havde Gamle Ole det med ikke at ville stå op.

’Nej, jeg bliver i min seng, for han kan komme hvad stund, det skal være,’ sagde han gerne. ’Jeg har jo selv set og talt med ham.’

’Jamen, Bedstefar, du er jo blind,’ indvendte børnene.

’Jeg så ham med det indre øje,’ svarede den gamle så.”

Blandt fattigfolk i det bornholmske nordland er døden ikke fremmed. Da han en dag imidlertid viser sig i menneskelig form, er det kun den blinde Ole, der kan se ham for den, han er. Spørgsmålet er, om det giver mening at blive liggende og vente på Dødens tilbagekomst, eller om man skal rejse sig og hjælpe familien så godt, man kan.

”Lykken” er en skildring af de fattige på Bornholm i starten af 1900-tallet. Bogen filosoferer over, hvorvidt døden er en velkommen gæst for dem, der næsten intet har, eller om det netop er disse mennesker, der mere end nogen andre sætter pris på livet og den smule lykke, de har. Fortællingen udkom første gang i 1913.

Martin Andersen Nexø (1869–1954) var en dansk forfatter, som spillede en stor rolle under Det Moderne Gennembrud. Gennem hele sit liv var han en glødende kommunist, hvilket gjorde, at han under Anden Verdenskrig måtte flygte til Sovjetunionen. Han skrev en perlerække af bøger inden for forskellige genrer. Mange af hans bøger er blevet oversat til fremmedsprog, og han ses endnu den dag i dag som en af de største danske forfattere nogensinde.

Mod lyset. En håndfuld eventyr og lignelser