”Hvis vi vil følge en eller anden af hovedstrømningerne i nutidens åndsliv bagud til dens kilder, træffer vi vel altid på en af ånderne i vor klassiske epoke. Goethe og Schiller, Herder eller Lessing har givet en impuls; og deraf er fremgået denne eller hin åndelige bevægelse, der eksisterer endnu i dag.”
Rudolph Steiner ser tilbage på Johann Wolfgang von Goethe og Friedrich Schillers enorme bidrag til litteratur— og idehistorien. Bogen giver et interessant indblik i, hvordan Rudolph Steiner, der selv har haft så stor indflydelse på europæisk erkendelsesteori, forstod sine forgængere, og hvordan han er påvirket af dem. Bogen udkom første gang i 1886.
Rudolph Steiner (1861–1925) var en østrigsk filosof, arkitekt og okkultist, der er grundlægger af den esoterisk-filosofiske retning antroposofien. Han er endvidere kendt for sine pædagogiske teorier kaldet Steinerpædagogikken efter ham selv og hans arkitektoniske teorier. Rudolph Steiner grundlagde både skoler og biodynamisk landbrug ud fra antroposofiens principper og beskæftigede sig endvidere med performancekunst, litteraturvidenskab, social reform og antroposofisk medicin. Han udgav en lang række bøger i løbet af sit liv, og hans teorier og institutioner lever videre i bedste velgående i mange kredse i dag.