Livet efter stress

Stress kommer som regel gradvist, og vi vænner os derfor til at være stressede. Den ubehagelige tilstand bliver »normal«, og det betyder, at vi kan blive mere og mere stressede, uden at vi gør noget ved det.

Stress er organismens reaktion, når den bliver udsat for mere pres, end den kan klare (5). Eller sagt på en anden måde: »Når det pres, vi oplever, overstiger de ressourcer, vi har til rådighed«

Første gang hun sagde fra, var det med tårer i øjnene, fordi det var så svært for hende.

Mange synes, at det er pinligt og et svaghedstegn ikke at »kunne klare mosten«, og vil derfor ikke indrømme over for sig selv eller andre, at de har det skidt.

Jeg vil anbefale, at man lægger stor vægt på, hvad man har lært om sig selv, og fremhæver, hvad man gør nu for at undgå, at det sker igen. Det er fremtiden og ikke fortiden, den kommende arbejdsgiver er interesseret i. Det vil være fint, hvis man ligefrem kan bruge det at have været ramt af stress som en fordel. Man kan evt. også redegøre for årsagen til stressen, hvis det er relevant i situationen.

Vi kan ikke undgå stress, og mange danskere har været så hårdt ramt, at de har været sygemeldt i en kortere eller længere periode. Hvordan er livet så bagefter? Hvordan opleves det, og hvilke forandringer er der i livet efter stress? Det er de spørgsmål, jeg har forsøgt at besvare i bogen via min egen erfaring og svar fra eksperter og tidligere stressramte. Det er naturligvis individuelt, hvordan livet efter stress er, men en fællesnævner for langt de fleste er, at de har lært af oplevelsen og bruger den konstruk