Arbejdet med brugervenlighed byder på en mangfoldighed af metoder, ligesom der findes forskellige retningslinjer og en tilsvarende mængde litteratur på området. Derfor kan det være svært at danne sig et overblik over de mange muligheder, og dermed over hvad der er den bedste praksis på området.
Tegning er et sprog, der forstås af alle mennesker i hele verden, hvis de er i stand til at se. Tegninger kan forklares og analyseres. De er et unikt fingeraftryk fra den person, som skaber dem. I sit mangeårige job som psykolog har Hanne Bistrup brugt tegninger som indfaldsvinkel til en bedre forståelse af børns personlighed og historie. Det har ofte medfødt, at ikke blot hun, men også barnet har fået indblik i ting, der før tegneprocessen har været utilgængelige for erindringen og forståelsen. Desuden siger tegningen noget om et barns mentale og fysiske udviklingsniveau, som det er nødvendigt at kende til for at kunne hjælpe barnet med dets eventuelle problemer. Modstræbende børn opdager ofte, at det er sjovt at tegne, og det gamle ord »øvelse gør mester« gælder også her. Ofte kan barnet via sin tegning udtrykke forhold, som det ikke kan få sig til at sige, fordi ord er for voldsomme, for pinlige eller for mangelfulde. »Børnetegninger — spor fra barndomslandets univers« rummer ikke kun søde tegninger, der idylliserer barndommen, men et bredt spektrum af tegninger, som beskriver mange af barndommens udviklingsfaser og de forskellige børns udviklingsbetingelser på godt og ondt. Hanne Bistrup er cand.psych. med efteruddannelse i børneneuropsykologi og supervision. Hun har bl.a. været ansat i Psykologisk Pædagogisk Rådgivning. Har tidligere på Frydenlund udgivet »Pædagogisk observation — af børn i daginstitutioner« (2002) og »Pædagogisk psykologisk observation af skolebørn« (2003).