En recept på kærlighed

Lucas’ læber er som en pakke Oreos. Man ved godt, at man ikke bør spise dem alle sammen, men man kan ikke nøjes med en enkelt smagsprøve.

Det går op for mig, at den koboltblå sweater bedrager – ingen Gap-model har nogensinde bedt en kvinde om at røre ved sig selv. Han burde være iført læder. Kæder. En maske.

“Det er lidt for meget denim til mig.”

“Han ser da godt ud! I nogle dele af verden kalder man det en canadisk smoking.”

“Men i min del af verden kalder man det et mødomsskjold.”

Han vender sig om og ser til begge sider, før han krydser gaden. Han gør det ikke, fordi hans mor har lært ham det – jeg ved, at han kigger efter mig og sikrer sig, at jeg ikke holder og venter i en tunet Ford Bronco, klar til at meje ham ned.

På et eller andet tidspunkt i årenes løb må en kvinde have lært ham, hvordan man sætter farver sammen, antageligvis før han hakkede hende i småstykker og lavede hende til fars.