Efter en måned i Paris rejser det unge, nygifte par Margaret og Samuel tilbage til New York. De går med en drøm om et opgør med den klasseopdelte verden, og med den drøm i hjertet går de ombord på Titanic i Cherbourg. Rejsen over Atlanterhavet bringer både åbenbaringer, nye bekendtskaber, glæder og sorger. Margaret og Samuel rives fra hinanden, da skibet forliser, men er et forlist skib ensbetydende med et forlist ægteskab? En ny verden er første bog i serien om Margaret Holm og første bog om vejen mod en ny verden.