”’Og da mændene siden førte mig tilbage ad de lange gange, da truede de mig og hviskede mig i øret, at såfremt du, fader, eller nogen, fik nys om denne gerning, da skulle både du og jeg dø. Og de stødte mig ud i lyset og lod mig gå, og da først sansede jeg og kunne fatte ords mening, de ord som var hviskede. Og min mund blev tavs for dig indtil nu.’

’Din mund er tavs for mig endnu,’ sagde Tineïth, ’du har intet sagt, jeg har intet hørt.’”

Tineïth tør ikke høre sin datter Amoa fortælle, at deres tempelherre Sesekh har krænket hende og truet hende til tavshed. En nat viser spøgelset af Amoas mor sig for hende og siger, at hun skal fortælle sin far det hele. Han sidder nemlig med en hemmelig magt over Sesekh. Han skal bygge Sesekhs kiste, der skal sikre hans døde krops overfart til dødsriget, hvor den skal forenes med hans sjæl på den anden side af livet. Amoa foreslår nu, at de ikke bare slår hendes overfaldsmand ihjel, men også sikrer sig, at hans sjæl og legeme aldrig vil kunne forenes i dødsriget.

”Fra det fjerne” tager os med tilbage til det gamle Ægypten og viser os landets skikke, myter og ikke mindst den uretfærdighed, der herskede mellem de herskende klasser og deres tjenere. Bogen udkom første gang i 1911.

K.G. Brøndsted (1851–1945) var cand.phil. og forfatter fra Sønderjylland. Brøndsted udgav et antal bøger, men er nok mest husket for sin danske oversættelse af Marcus Aurelius' ”Tanker til sig selv”.

Tolv historier fra Italien