”Det hed sig i min tid almindeligt i litteraturhistorien, at de forfattere, som blomstrede for (nu) et hundrede år siden, altså mellem vor egen treårskrig og den fransk-tyske krig, var efterklingere, eller epigoner, som man dengang sagde. Nu er disse sildefødninger, for så vidt det angår digteriet, snarest ynglingesjæle, men veteraner i versets kunst.”
Litteraturhistoriker Paul Rubow tegner portrætter af nogle af de største personer i 1800-tallet og fortæller om dem, som har inspireret dem. I bogen portrætteres blandt andre sir Arthur Conan Doyle, J.P. Jacobsen, Carl Ploug og H.V. Kaalund og viser, hvordan de hver især læner sig op ad deres forgængere.
Bogen udkom første gang i 1956.
Paul Victor Rubow (1896–1972) var en dansk forfatter og professor, der udgav et væld af bøger inden for forskellige genrer. Han studerede nordisk filologi ved Københavns Universitet og modtog universitetets guldmedalje for sin afhandling ”Saga og Pastiche”. Paul V. Rubow udgav blandt andet værker om Georg Brandes, Holger Drachmann og Adam Oehlenschläger samt en lang række kritiske værker om emner som kunst og poesi.
