Blink – Styrken ved at tænke uden at tænke

Som mennesker falder vi i beskrivelsesfælden: Vi er lidt for hurtige med at opfinde en forklaring på ting, vi ikke rigtig har en forklaring på.

indregnes data fra sensorerne og elektroderne, så de der afkoder adfærden

”Det er samme slags analytiske lammelse, du kan opleve i forbindelse med sport,” fortæller Schooler. ”Når du begynder at tænke over processen, ødelægger det dine evner. Du mister flowet. Der findes en slags flydende, intuitive, ikke-sproglige erfaringer, der er sårbare over for denne proces.”

En gigantisk omvendt stålpyramide balancerer perfekt på sin spids. Den mindste bevægelse vil få pyramiden til at vælte. Under pyramiden er en hundredekroneseddel. Hvordan kan man fjerne sedlen uden at vælte pyramiden.

Tænk over problemet et par minutter. Når du har tænkt over det, skriver du – så detaljeret som overhovedet muligt – alt det ned, du kan huske om, hvordan du prøvede at løse problemet: Din strategi, din tilgang, alle de andre løsninger du tænkte på. Da Schooler foretog eksperimentet med et helt A4-ark af den slags indsigtsgåder, fandt han ud af, at de mennesker, der blev bedt om at forklare, hvordan de havde gjort der, endte med at løse 30 procent færre gåder end dem, der ikke skulle forklare noget. Kort sagt: Når du skriver dine tanker ned, minimeres dine chancer for at få det blink af indsigt, der er nødvendigt for finde en løsning. Ligesom beskrivelsen af tjeneren gjorde det umuligt for dig at udpege hende ved konfrontationen. (For resten er løsningen på pyramidegåden at ødelægge sedlen på en eller anden måde – at rive den over eller brænde den).

En mand og hans søn er involveret i en alvorlig bilulykke. Faderen bliver slået ihjel, og sønnen køres til hospitalet med fuld udrykning. Da han ankommer, kigger den vagthavende læge på drengen og gisper. ”Den dreng er min søn.” Hvem er lægen?

Vi ville benytte os af den visdom, erfaring og gode dømmekraft, vores mænd havde stillet til vores rådighed.”

Det er klart, at den slags ledelsesstil har sine risici. Den betød blandt andet, at Van Riper ikke altid vidste, hvad hans mænd havde gang i. Den betød også, at han måtte stole fuldt og helt på sine underordnede. Han indrømmede gerne, at det var en lidt rodet måde at tage beslutninger på. Men det havde en overvældende fordel: Når man tillader mennesker at handle uden konstant at skulle forklare sig, er det ligesom reglen om enighed i improvisationsteater. Det gør hurtig erkendelse mulig.

I Van Ripers tid som rektor for Marinekorpsets universitet i Quantico i Virginia, tidligt i 1990erne, blev han ven med Gary Klein. Klein havde et konsulentfirma i Ohio og var ved at skrive en bog med titlen Magtens ophav, en af de helt store klassikere inden for litteratur om beslutningstagning.

Hvis du gerne vil prøve en Implicit Association Test på computeren, kan du gå på www.implicit.harvard.edu. Der kan du finde mange forskellige test, blandt andet den mest berømte, nemlig IAT race-testen.

Forestil dig, at jeg er en professor og har bedt dig om at møde mig på mit kontor. Du går ned ad en lang gang, ind på kontoret og sætter dig ved et bord. Foran dig har du et stykke papir med en liste bestående af sæt med fem ord. Nu skal du lave hvert sæt om til en grammatisk korrekt sætning med fire ord – og smide det overflødige ord væk. Testen hedder tekstforvrængning. Er du klar?

ham var bekymret hun altid
fra er Spanien appelsiner temperatur
bolden derover kast smid lydløst
sko giv erstat gamle de
han observerer lejlighedsvis folk beskuer
være vil svede ensomme vi
himlen helt glat grå er
skulle vi træde glemsomme tilbage
os bingo synge spille lad
sollys giver temperatur rynker rosiner
Det virkede rimeligt ligetil, ikke? Faktisk slet ikke! Efter at have udført denne lille test, ville du – tro det eller ej – være gået fra mit kontor og ned ad gangen – langsommere – end da du kom. Med testen påvirkede jeg din adfærd. Hvordan? Lad os kigge på listen igen. Spredt over listen er der ord som ”bekymret,” ”Spanien,” ”gamle,” ”ensomme,” ”grå,” ”bingo” og ”rynker.” Du troede måske blot, at det var en sprogtest, men faktisk fik jeg din store computer i hjernen – dit adaptive ubevidste – til at tænke over det at være gammel. Den informerede ikke resten af din hjerne om den pludselige aktivitet, men den tog rent faktisk snakken om alderdom så seriøst, at du på det tidspunkt, da du var færdig og på vej ned ad gangen, opførte dig ”gammel.” Du gik langsomt.

Jeg synes, at det nærmest gammeldags syn på beslutninger er en fejltagelse, og hvis vi skal forbedre kvaliteten af de beslutninger, vi tager, må vi acceptere vores hurtige bedømmelsers mystiske natur. Vi må respektere det faktum, at det er muligt at vide, uden at vide hvordan vi ved det og acceptere, at vi – nogle gange – er langt bedre stillet med det.

Som psykolog Samuel Gosling har påvist: Tynde skiver er uhyggeligt effektive, når det gælder om at bedømme menneskers personlighed.

Men hvis jeg taler ned til en anden, som om jeg er på et højere niveau, er det langt mere skadeligt, og foragt udtrykker altid niveauforskel – med dig selv øverst.

Gottmann er langt mere selektiv. Han har opdaget, at han kan finde ud af det, han skal bruge, bare ved at fokusere på fire ting: forsvar, obstruktion, kritik og foragt. Og blandt de fire er der en, der er særligt vigtig: foragt. Hvis Gottmann observerer, at en eller begge partnere i et forhold vise foragt for den anden, er det, efter hans mening, det tydeligste tegn på at forholdet er i fare.

del af hjernen, der drager konklusioner som denne, hedder det adaptive ubevidste, og studiet af denne slags beslutningsprocesser er et af de vigtigste nye områder inden for psykologi.

Cokes største problem er, at de hvidkitlede fyre i en kort periode overtog virksomheden.”

De var så fokuserede på teknikker og processer, at de slet ikke kunne hæve sig over det og se det fulde billede. Når man piller noget fra hinanden, kan man miste meningen med det.”

som barn. Cheskin var overbevist om, at når folk angav, hvad de kunne finde på at købe

Tredive procent af dem, der stoppede op ved boden med seks marmelader, endte med at købe marmelade, mens kun tre procent af dem, der stoppede ved de fireogtyve marmelader, købte noget.

Du siger instinktivt til dig selv: ’Jeg vil ha’ den der.’ Og hvis du får for mange valgmuligheder, eller hvis du tvinges til at overveje mere, end dit ubevidste har det godt med, bliver du paralyseret

Den store kønsforskel inden for følelser viser sig ved, at kvinder kritiserer, og mænd obstruerer.