da
Books
Finn Collin

Humanistisk videnskabsteori

Humanistisk videnskabsteori er en undervisnings— og oplysningsbog. Den henvender sig primært til dem, der skal påbegynde eller er i gang med et humanistisk studium, herunder ikke mindst studerende på fagelementet “Fagets videnskabsteori”. Men den vil også være nyttig for dem, der gerne vil have et ajourført overblik over de humanistiske videnskabsgrene.
Tretten forskere skriver i femten kapitler om humanioras historie og tendenser i nyere tid, om relationen mellem naturvidenskaberne og de humane videnskaber og om de enkelte videnskabsteoretiske grene: positivisme, kritisk rationalisme/paradigmer, fænomenologi, hermeneutik, historisme, strukturalisme psykoanalyse, kognitivisme, socialkonstruktivisme, dekonstruktion, empiri og kvalitativ metode.
Bogen indeholder et navneregister og en udførlig ordliste med begrebsforklaringer. Hvert kapitel er forsynet med en kommenteret litteraturliste.
Denne bog er revideret og udvidet i forhold til de to første udgaver fra henholdsvis 1995 og 2003.
752 printed pages
Original publication
2014

Impressions

    👍
    👎
    💧
    🐼
    💤
    💩
    💀
    🙈
    🔮
    💡
    🎯
    💞
    🌴
    🚀
    😄

    How did you like the book?

    Sign in or Register

Quotes

    Michael Henriksenhas quoted4 months ago
    post-positivistiske, postmodernistiske eller ligeud dekonstruktivistiske (jf. kapitel 12).
    Michael Henriksenhas quoted4 months ago
    Alle analytiske, og kun analytiske, sætninger er nødvendige.
    Alle syntetiske, og kun syntetiske, sætninger er erfaringsbaserede.
    Gert Henrik Olsenhas quoted10 months ago
    De humanistiske videnskaber skal stræbe efter at opnå samme videnskabelighed som naturvidenskaberne. Dette ideal går i nyere tid tilbage til positivismen, ifølge hvilken der kun findes én type videnskabelighed, nemlig den, naturvidenskaberne er baseret på. Alle andre former for videnskab er i bedste fald ideologi og i værste fald indholdstomme udsagn.
    De humanistiske videnskaber skal definere deres egen entydige og selvstændige form for videnskabelighed. Det begrundes med, at de humanistiske videnskaber har et selvstændigt genstandsområde og dertil hørende selvstændige metoder. Dette synspunkt er især fremført med baggrund i hermeneutikken.
    De humanistiske videnskaber skal ikke følge det naturvidenskabelige ideal, som positivismen formulerer filosofisk, men skal heller ikke definere deres egen selvstændige form for videnskabelighed. Der findes kun én videnskabelighed, men den er ikke identisk med den, positivismen forsvarer. Dette synspunkt er baseret på den præmis, at heller ikke naturvidenskaberne overholder positivismens idealer. Synspunktet fremsættes ofte i sammenhæng med en diskussion af moderne naturvidenskab, hvor der fremhæves, at nogle af de problemstillinger, som moderne naturvidenskab er nået til, i endog meget høj grad minder om problemstillinger, som man har behandlet inden for de humanistiske videnskaber i hele det 20. århundrede. I visse tilfælde konkluderes det ligefrem, at de humanistiske videnskaber repræsenterer den videnskabelighed, som også naturvidenskaberne er ved at erkende. Bøtten er vendt om – det er de humanistiske videnskaber, der bedst har realiseret videnskabeligheden.
    De humanistiske videnskaber er hverken mere eller mindre videnskabelige end naturvidenskaberne – der findes nemlig slet ikke nogen videnskabelighed i betydningen forskrifter for opnåelse af rimelig korrekt og brugbar viden om verden. Videnskab adskiller sig ikke fra fx religiøse systemer – de opretholdes ved sociale overenskomster i dertil indrettede institutioner, der ikke adskiller sig

On the bookshelves

    Elizabeth Petersen
    Fagligt
    • 14
    • 79
    Camilla Birch Hansen
    Pædagogik
    • 6
    • 30
    Sandra Christiansen
    Socialrådgiver
    • 16
    • 17
    Line Kirstine
    Kommunikation
    • 23
    • 13
    Kasper Kyed Jensen
    Think fast and slow
    • 9
    • 12
fb2epub
Drag & drop your files (not more than 5 at once)