Os to på fredag

Jeg kan passe på mor, og jeg lover dig, at jeg nok skal gøre det. Hun kommer ikke til at være alene. Det skal jeg nok sørge for

Hun gav mig et klem. ”Der kommer tidspunkter i livet, hvor vi er nødt til at tage svære beslutninger. Men det betyder ikke, at de ikke er rigtige.”

”Men hvad hvis de er forkerte?” røg det ud af mig.

Hun slap mig og gik hen for at finde en tallerken frem. ”Så løser det sig på en anden måde. Det er du nødt til at stole på.”

Jeg sagde ikke mere. Men hendes ord stod lysende klart for mig, og jeg håbede bare, hun havde ret.