Fyrste af Norden

De årlige markeder, der havde eksisteret hidtil, ville blive afholdt på bestemte datoer inde i købstæderne. I København fik man for eksempel lov til at afholde marked fra midten af juli og fire uger frem, i Ringsted måtte man hvert år holde et tredagesmarked fra den 24. august, og så videre

lle kirkeretlige sager skulle for fremtiden pådømmes af en særlig domstol, der blev oprettet i Roskilde, hvor 40 doktorer eller magistre skulle sidde til doms over de gejstlige. Det var der, alle kirkelige sager skulle afgøres for fremtiden. Ingen biskop måtte fremover henvende sig til paven for at få sine sager prøvet af en højere instans. Bestemmelsen var motiveret med, at det var urimeligt dyrt at gennemføre rejsen til Rom, men den virkelige grund var formentlig, at Christian ville have mere kontrol med kirken og håbede at få det ved hjælp af den nyoprettede domstol i Roskilde.

et var derfor almindeligt, at jordejerne købte og solgte bønder indbyrdes. At have bønder, der kunne dyrke jorden, var afgørende for indtjeningen på jorderne, og bønderne blev eftertragtede på grund af befolkningsnedgangen i kølvandet på pesten i slutningen af 1300- og begyndelsen 1400-tallet. Adelsmændene havde altså al mulig grund til at ville beholde vornedskabet, men med Christians landlov blev det nu afskaffet i hele den sydlige del af unionen. Ingen bønder måtte længere sælges eller købes, og de fik ret til at flytte fra det gods, hvor de var født, hvis de blev behandlet dårligt.
På grund af Christians love blev bønderne altså frie.

Det overrasker os derfor ikke særlig meget, at det kun varer et år, før Mogens Gøyes forudsigelser viser sig at holde stik. Da fik det en lige så tydelig som symbolsk ende med Christians love.
Det skete på et stort møde, en såkaldt herredag, i Viborg i januar 1523, hvor nogle af de mest indflydelsesrige jyske rigsrådsmedlemmer – dog ikke Mogens Gøye – var forsamlet. På et tidspunkt blev der tændt nogle store bål, hvorefter rigsrådsmedlemmerne symbolsk kastede Christians lovbøger i ilden. Adelsmændene sagde, at Christians lov var ”skadelig og fordærvelig mod politik og godt regimente”. Mødet behøvede ikke diskutere spørgsmålet. De så sådan på det, at Christians love nu var afskaffet. Efter mødet vendte man tilbage til de gamle middelalderlove og til vornedskabet. Det kom til at vare næsten 200 år, frem til 1702, før det blev afskaffet. Og

revolten mod ham.
Utilfredsheden