«Japanerne kalder deres land for 'Dai Nippon', den opgående sols land, og det er symbolsk. I over to hundrede år slumrede Japan som Tornerose, udestængt fra omverdenen, henvist til sine egne livsmuligheder og stivnet i faste former; men vækket af sin dvale i 1854 og rystet af indre omvæltninger indledte det i 1868 'Oplysningens tidsalder', gennemførte en revolution fra oven og udviklede sig med en sådan hast, at det en menneskealder senere er en moderne stormagt, fuldt rustet med alle ødelæggelsens midler til lands og til vands og i stand til at frembringe enhver vare, der tilvirkes i de mest fremskredne industristater i Europa eller Amerika.»
Sådan indledes Vilhelm Rasmussens bog om Japan fra 1919, hvori han bl.a. gennemgår landets natur, historie og kultur.
Vilhelm Rasmussen (1869–1939) var en dansk pædagog og politiker. Han havde studeret geografi og naturhistorie, og var stærkt inspireret af Charles Darwins teorier om udviklingslæren. Hans mål var at forbedre samfundet ved at udvikle børns kritiske sans, og han gik blandt andet ind for skoleelevers selvvirksomhed — et begreb, der blev indført i Folkeskoleloven af 1937. Vilhelm Rasmussen er kendt for sine mange populærvidenskabelige bøger om børns udvikling.
