«Homo insanus, det syge menneske i krigens meningsløse virkelighed er et stilfærdigt, fordringsløst scenebillede, der i enkelte glimt viser soldaters, civilisters og mindretalsgruppers dilemmaer, medens krigen rullede over grænse efter grænse i den anden verdenskrig.
Homo insanus’ realistiske, fortættede og indtrængende virkelighedsskildring af menneskesindets forråelse under krigens vilkår modsvares kun af en stakkels sindslidende kvindes uendelige godhed for alt og alle levende. Med denne landsbytosse stilles spørgsmålet til elev, lærer og tilskuer: «Lever vi virkelig i en verden, hvor det er sindssygt at gøre godheden?»
Dramaet “Homo insanus” udspiller sig i en russisk-sovjetisk landsby under anden verdenskrig og er baseret på Niels Bøgh Andersens egne oplevelser som soldat. For at bevare sin hjemstavnsret som en del af det danske mindretal i Sydslesvig måtte han gøre tjeneste i den tyske hær, og det bragte ham blandt andet til Sovjetunionen. “Homo insanus” er et oplæg til diskussion om krigens uendelige meningsløshed og gru, som forfatteren igen og igen stod ansigt til ansigt med på slagmarken.
Niels Bøgh Andersen (1908–1991) var en dansk lærer og forfatter, der i en årrække var forstander for Jaruplund Højskole. Han voksede op i Sydslesvig og blev derfor indkaldt til den tyske hær under Anden Verdenskrig. Krigen førte Niels Bøgh Andersen til både Frankrig og østfronten, og i 1944 blev han taget som krigsfange. I 1981 udgav Niels Bøgh Andersen erindringsbogen “Krigsdagbog”, hvori han fortæller om sine oplevelser under Anden Verdenskrig og den store foragt for krig og rustningsindustri, der blev hans vigtigste udbytte af krigen.
