John Steinbeck

På rejse med Charley

    mariellajensenhas quoted3 years ago
    smilede. „Jeg har et gammelt negerægtepar på min egen alder til at passe mig. Og om aftenen kan det ske at vi glemmer. De glemmer at være misundelige på mig og jeg at de måske er det, og så er vi bare tre hyggelige og rare ... væsener der lever sammen og snuser til blomsterne.“
    „Væsener,“ gentog jeg. „Det er interessant – ikke menneske eller dyr, ikke sort eller hvid, men væsener. Min kone fortalte mig om en gammel mand der sagde: Jeg kan huske en tid da negrene ikke havde nogen sjæl. Det var meget bedre og lettere dengang. Nu er der bare forvirring.“
    „Jeg kan ikke huske det, men det skal nok passe. Jeg vil regne med at vi kan skære vores skyldfølelse ud og dele den op som en fødselsdagskage,“ sagde han, og bortset fra overskægget lignede han ganske El Grecos San Pablo der sidder med den lukkede bog i
    mariellajensenhas quoted3 years ago
    Hvis man med magt tvinger en skabning til at leve og arbejde som et dyr må man også tænke på den som et dyr, ellers ville man blive gal af medfølelse. Når man først har dannet sig bestemte begreber kan man være mere rolig for sine følelser.“ Han stirrede ud over floden, og brisen rørte hans hår som en hvid røgsky. „Og hvis der i en mands hjerte er rester af menneskelighed og mod og harme, hvilket alle er dyder, så frygter han også et farligt dyr, og da hans hjerte også rummer intelligens og opfindsomhed og en evne til at skjule de egenskaber, så må han leve i angst. Så må han knuse sine gode, menneskelige træk og gøre den skabning til det medgørlige dyr han ønsker sig. Og hvis han lige fra begyndelsen kan lære sit barn om dyret, så behøver barnet ikke leve i den samme forvirring.“
    „Man har fortalt mig at n
    mariellajensenhas quoted3 years ago
    det mørke sæde ved siden af mig nævnede Charley et legemligt ubehag med en lille jamren. Endog ham havde jeg glemt. Jeg slap ham ud, og han va
    mariellajensenhas quoted3 years ago
    jeg for længe siden gav mig af med at indsamle og beskrive havdyrene opdagede jeg at det jeg nåede frem til var ganske nøje forbundet med hvad jeg følte i øjeblikket. Den ydre virkelighed har det med at være ikke så ydre når det kommer til stykket.
    Dette kolossale land, denne den mægtigst
    mariellajensenhas quoted3 years ago
    Nu kommer presset på grund af vores biologiske succes som art betragtet. Vi har overvundet alle andre fjender end os selv.
    Da jeg var dreng og voksede op i Salinas kaldte vi San Francisco „byen“. Det var jo den eneste storby vi kendte, men jeg tænker stadig på den som BYEN. London har s
    mariellajensenhas quoted3 years ago
    den selvbestaltede hundeelsker, den slags der dynger alle sine komplekser over på en hund og lader den slæbe rundt med dem. En sådan hundeelsker snakker babysprog til modne, eftertænksomme dyr, han pådutter dem sine egne slatne karakteregenskaber indtil hunden, efter hans mening, bliver hans alter ego. Med al den misforståede venlighed kan den slags mennesker muligvis påføre et dyr langvarige pinsler, for det får ikke lov at leve efter sin natur og medfødte tilbøjeligheder, og en hund med en svag karakter kan til sidst bryde sammen og blive et fedt, astmatisk, behåret bundt neuroser. Når en fremmed tiltaler Charley med børnesprog undgår Charley ham. For Charley er ikke noget menneske; han er en hund og er godt tilfreds med det. Han synes selv han er en førsteklasses hund og ønsker aldeles ikke at være et andenklasses menneske. Da den alkoholiske dyrlæge rørte ham med u
    mariellajensenhas quoted3 years ago
    ønske jeg kendte noget til dyrlægevidenskab. Der er noget så hjælpeløst over et sygt dyr. Det kan ikke forklare hvordan det føler, og på den anden side kan det heller ikke lyve, brygge nogle symptomer sammen og hengive sig til hypokondri. Jeg mener ikke de er ude af stand til at lave numre. Selv Charley, der dog er forholdsvis ærlig, er tilbøjelig til at halte når hans følelser bliver krænket. Jeg ville ønske der
    mariellajensenhas quoted3 years ago
    med røde roser, så jeg nærmere på Charley. Han var fortumlet, jeg så et fjernt udtryk i hans øjne, og han var totalt udmattet, sikkert af sine følelsers styrke. Mest af alt mindede han mig om en mand der er ved at komme til sig selv efter en lang, hård druktur – udslidt, udtømt, udlevet. Han kunne ikke spise sin mad, han nægtede at tage sin aftentur, og så snart vi var kommet indenfor sank han sammen på gulvet og faldt i søvn. I nattens løb hørte jeg ham hvine pg bjæffe, og da jeg tændte lyset så jeg hans ben foretage løbebevægelser, det rykkede og sled i kroppen, og øjnene stod vidåbne, men det var kun en drømmebjørn. Jeg vækkede ham og gav ham lidt vand. Denne gang faldt han rigtigt i søvn og rørte sig ikke resten af natten. Om morgenen var han træt endnu. Jeg gad vide hvorfor vi tror dyrenes tanker og følelser er så enkle.
    mariellajensenhas quoted3 years ago
    fatter det ikke.
    Lidt længere fremme mødte vi to bjørne, og virkningen var dobbelt så stor. Charley blev komplet vild. Han sprang frem og tilbage over mig, han bandede og knurrede, snerrede og hylede. Jeg anede ikke han overhovedet kunne snerre. Hvor havde han lært det? Der var rigelige forsyninger med bjørne, og kørslen på den vej blev et mareridt. For første gang i sit liv nægtede Charley at lytte til fornuft, ja, han lod sig ikke engang påvirke af en lussing. Han blev til en primitiv dræber der tørstede efter sine fjenders blod, og lige til dette øjeblik havde han ingen fjender haft. På en strækning uden bjørne åbnede jeg døren til kabinen, tog Charley i halsbåndet og hev ham ind i huset og låsede. Men det nyttede ikke. Når vi kom forbi andre bjørne sprang han op på bordet, kradsede på vinduerne og forsøgte at komme ud mod dem. Jeg kunne høre konservesdåserne ramle ned mens han rasede videre i sin galskab. Bjørnene fik, simpelt hen mr. Hyde til at dukke frem i min hund med dens dr. Jekyll-hoved. Hvad kunne være årsagen til det? Var det en slægtserindring fra den tid da der var ulv i ham? Jeg kender ham godt. En gang imellem prøver han et bluffnummer, men det er en løgn der er til at tage og føle på. Jeg kan sværge på at dette her ikke er nogen løgn. Jeg er vis på, at hvis han var blevet sluppet løs ville han være gået til angreb på hver eneste bjørn vi mødte og have fundet sejr eller død.
    Det var for meget f
    mariellajensenhas quoted3 years ago
    han ville gøre ved den bjørn hvis han kunne komme i nærheden af den. Jeg har aldrig været så forbavset i hele mit liv. Så vidt jeg vidste havde Charley aldrig nogen sinde set en bjørn før, og under hele sin løbebane har han vist megen tolerance over for alle levende væsener. Rent bortset fra det er Charley en kryster, en så gennemført kujon at han har opfundet en særlig teknik til at skjule det. Og dog viste han nu alle tegn på en voldsom lyst til at gå ud og myrde en bjørn der vejede tusind pund mere end
    mariellajensenhas quoted3 years ago
    bagefter. Men hvad nu end mit formål med at tage til Yellowstone kan have været er jeg glad for at jeg kom der, for jeg opdagede noget med Charley som jeg måske ellers aldrig havde fået at vide.
    En flink og hyggelig parkfunktionær tog imod mig ved indkørslen, og så sagde han: „Hvad med den hund? Hunde har ingen adgang undtagen i snor.“
    „Hvorfor det?“ spurgte jeg.
    „På grund af bjørnene.“
    „Min herre,“ sagde jeg, „denne hund e
    mariellajensenhas quoted3 years ago
    det østlige Montana og det vestlige af de to Dakota-stater er præget af minder om indianerkrigene, og det er for øvrigt ikke særlig gamle erindringer. For nogle år siden var jeg nabo til Charles Erskine Scott Wood, der skrev Heavenly Discourse. Han var meget gammel da jeg lærte ham at kende, men som ung løjtnant, frisk fra mili tærakademiet, havde han fået post under general Miles og gjort tjeneste under kampagnen mod høvding Joseph. Hans minder om den var meget klare og meget triste. Han sagde det var et af de tapreste tilbagetog i hele historien. Høvding Joseph og hans nez percéer med squawer og børn, hunde og alle deres ejendele, trak sig tilbage under svær beskydning på en strækning af tusind miles da de forsøgte ät undslippe til Canada. Wood sagde de kæmpede hvert skridt af vejen uden at have en chance, indtil de endelig blev omringet af kavaleriet under general Miles og størstedelen af dem udryddet. Det var den sørgeligste pligt han nogen sinde havde haft, sagde Wood, og han havde aldrig mistet respekten for nez percé-stammens krigeregenskaber. „Hvis de ikke havde haft deres familier med sig kunne vi aldrig have fanget dem,“ sagde han. „Og havde vi været lige stærke med hensyn til mænd og våben kunne vi aldrig have slået dem. Det var mænd,“ sagde han, „rigtige mænd.“
    mariellajensenhas quoted3 years ago
    The Bad Lands. De fortjener deres navn. De ser ud som om de er skabt af et ondsindet barn. Det er et landskab som faldne engle kunne have bygget for at byde himlen trods, tørre og skarpe, øde og farlige, i mine øjne meget ildevarslende. Der er en stemning her som ikke byder mennesker velkommen. Men da mennesker nu er som de er, og jeg er et menneske, drejede jeg bort fra hovedvejen og ind på et spor dækket med skifergrus og begyndte at køre rundt mellem klippeknoldene, men fyldt af en generthed som om jeg trængte mig ind på fremmede. Vejbelægningen flåede ondskabsfuldt i dækkene og fik Rosinantes overbelastede fjedre til at vånde sig. Hvilket hjemsted for en koloni af huleboere eller, endnu bedre, trolde. Og her er noget løjerligt. Ligesom jeg følte mig uvelkommen i det landskab, således føler jeg også modvilje mod at skrive om det.
    Efter nogen tids forløb så jeg en mand stå og læne
    mariellajensenhas quoted3 years ago
    ved med bestemthed at mange mennesker tier med deres oplevelser af frygt for at blive til grin. Hvor mange har ikke set eller hørt eller følt noget som i den grad strider mod deres opfattelse af hvad der sømmer sig, og derfor skubbet det hele til side som snavs der bliver fejet ind under et gulvtæppe?
    For mit eget vedkommende forsøger jeg på at holde en dør åben også for de ting jeg ikke kan forstå eller forklare, men det er svært i disse frygtindgydende tider. I det øjeblik derude i North Dakota nærede jeg en mod
    mariellajensenhas quoted3 years ago
    er temmelig stærke følelser der?“
    „Ih ja! Der går næsten ikke en dag hvor der ikke kommer en og langer gevaldig ud efter russerne.“ Af en eller anden grund følte han sig roligere til mode, ja, han tillod sig endog en lille kluklatter der kunne laves om til en rømmen hvis han så noget stygt i mit minespil.
    „Jamen,“ spurgte jeg, „er der da nogen heromkring der kender nogen russere?“
    Nu kom han helt ud af busken og lo. „Selvfølgelig ikke. Det er derfor de er så værdifulde. Ingen kan tage en i noget forkert hvis man snakker om russerne.“
    „Er det fordi vi ikke handler med dem?“
    Han tog en ostekniv på disken, lod forsigtigt tommelfingeren løbe hen over dens æg, og lagde så kniven fra sig igen. „Måske er det det. Ja, det kan for resten godt være. Vi driver ingen handel med dem.“
    „Og så mener De altså at vi bruger russerne som afløb for noget andet, for helt andre ting?“
    „Det mente jeg slet ikke, den herre, men jeg er på vej til det. Ja, jeg kan da huske dengang folk hængte alting på Roosevelt. Andy Larsen blev
    mariellajensenhas quoted3 years ago
    Der har været stabler af billigbøger med en del gode og storartede titler, men med et aldeles overvældende flertal af bind der handler om sex, sadisme og drab. Aviserne fra de store byer kaster deres skygger vidt og bredt, N
    mariellajensenhas quoted3 years ago
    Når jeg tager til Europa igen og bliver spurgt hvordan Amerika er, hvad skal jeg så sige? Jeg ved det ikke. Men nu, min ven, hvad har du skaffet dig at vide gennem næsemetoden?“
    To fuldstændige halebevægelser. Han lod i det mindste ikke spørgsmålet svæve i luften.
    „Lugter hele Amerika ens indtil nu? Eller er der egnslugte?“ Charley begyndte at dreje rundt og rundt til venstre side, så gjorde han omkring og drejede otte gange til højre, inden han omsider lagde sig til rette og anbragte snuden på poterne og hovedet inden for min hånds rækkevidde. Det er ret svært for ham at komme ned og ligge. Da han var ung blev han kørt ned af en bil og fik hoften brækket. Han havde den i gips i lang tid. Nu er han i sin bedste alder, men hoften generer ham når han bliver træt. Efter en lovlig lang løbetur hinker han på højre bagben. Det taler ikke til ære for os at vi så ofte har grinet ad ham over hans megen snurren rundt før han lægger sig. Hvis min mors regel var rigtig tænkte jeg ganske godt i øjeblikket. Men hun sagde også: „Kolde fødder – et varmt hjerte.“ Og det er noget helt andet.
    Jeg havde parkeret et godt stykke fra vejen, på afstand fra al anden trafik mens jeg holdt rast og tænkte mig om. Det er alvo
    mariellajensenhas quoted3 years ago
    g Charley er lige så lidt af en hund som han er kat. Hans opfattelsesevne er skarp og fin, og han er tankelæser. Jeg ved ikke om han kan læse andre hundes tanker, men mine kender han. Endnu før en plan er halvt udformet i min hjerne ved Charley hvad den drejer sig om, og han ved også om den indbefatter ham. Der kan slet ikke være nogen tvivl om dette her. Jeg kender kun alt for godt hans fortvivlede og misbilligende mine hvis jeg netop har tænkt at han nok må blive hjemme. Og det var så alt om de tre notater jeg fandt under de røde striber på ketchup-flasken.
    Snart efter begav Charley sig en tur ned langs floden og fandt nogle poser med henkastet affald, som han kræsent gav sig til at undersøge. Han satte næsen til en tom dåse bønner, snusede lidt og forkastede den. Så tog han en papirspose i tænderne og rystede den let så at nogle flere
    mariellajensenhas quoted3 years ago
    Charley var splittet på tre måder – han var vred på mig fordi jeg havde forladt ham, han var glad for at se Rosinante igen, og han var fuld af den rene stolthed over sit eget udseende. For når Charley er velfriseret og trimmet og vasket er han lige så glad for sig selv som en mand med en god skrædder eller en kvinde der lige har fået sin sidste ny patina hos en frisør; alle tror de de er sådan hele vejen igennem. Charleys søjleformede, ny friserede ben var ædle at skue, hans hætte af sølvblåt pelskrus var forsoren og kæk og han bar sin halepompon som orkesterlederen sin dirigentstav. Det fyldige, velkæmmede og klippede overskæg gav ham et ydre og en holdning som en fransk levemand fra det nittende århundrede, og det skjulte for øvrigt også hans skæve fortænder. Jeg ved tilfældigvis hvordan han ser ud uden den skræddersyede pynt. En sommer da hans pels blev særlig filtret og fuld af mug klippede jeg ham lige til skindet. Under de solide, tårnty
    mariellajensenhas quoted3 years ago
    trimmet. Så gammel han er er han dog stadig en forfængelig hund som elsker at få en skønhedskur, men da han opdagede jeg ville forlade ham, og det midt i Chicago, brød hans normale selvsikkerhed sammen, og han opsendte et hyl af raseri og fortvivlelse. Jeg lukkede ørerne og gik hurtigt ind i hotellet.
fb2epub
Drag & drop your files (not more than 5 at once)