Lagt på is

stinker virkelig at sidde og savle over sin bedste vens kæreste.
For det første er det akavet. Som i det er fandeme virkelig akavet. Jeg kan ikke tale på hele mit køns vegne, men jeg er ret sikker på, at det er de færreste mænd, der synes, det er super at gå ud af sit soveværelse og støde ind i sin drømmepige, lige efter hun har tilbragt en hel nat i ens bedste vens arme.
For det andet er der selvhadet. Den ligger lige til højrebenet, for det er ret svært ikke at hade sig selv, når man har lumre fantasier om sin bedste vens store kærlighed.
Lige for tiden fører akavetheden. Ser du, jeg bor i et hus med meget tynde vægge, og det betyder, at jeg kan høre ethvert suk, der undslipper Hannahs læber. Hver stønnen og hver jamren. Hvert eneste dunk fra hovedgærdet, der rammer væggen, mens en anden knepper den pige, jeg ikke kan lade være med at tænke på.
Jo, det hylende morsomt.
Jeg ligger på ryggen i sengen og stirrer op i loftet. Jeg foregiver ikke engang at scrolle ned i musikbiblioteket på min iPod længere. Jeg stoppede høretelefonerne i, så jeg kunne drukne lydene af Garrett og Hannah i værelset ved siden af, men jeg har stadig ikke trykket på play. Jeg er åbenbart i humør til lidt selvtortur her til aften.
Hør, jeg er ikke idiot. Jeg ved, hun er forelsket i Garrett. Jeg har set den måde, hun ser på ham på, og jeg ser, hvordan de har det sammen. De har været sammen i seks måneder nu, og ikke engang jeg, verdens værste ven, kan benægte, at de er som skabt for hinanden.
Og Garrett fortjener fandeme at være lykkelig. Han fører sig frem som en fandens karl, men sandheden er, at han er en ren helgen. Den bedste center, jeg nogensinde har skøjtet med, og det bedste menneske, jeg nogensinde har kendt, og jeg er mand nok til at turde indrømme, at hvis jeg var på det andet hold, ikke? Jeg ville ikke nøjes med at kneppe Garrett Graham, jeg ville fandeme gifte mig med ham.
Derfor er det her en million gange sværere. Jeg kan ikke engang hade den fyr, der dusker den pige, jeg gerne vil have fingrene i. Så der er ingen hævnscenarier at fantasere om, for jeg hader ikke Garrett, ikke det mindste.
En dør knirker, og jeg hører skridt på gangen. Jeg håber ved gud ikke, Garrett eller Hannah banker på min dør. Eller åbner munden – for bare at skulle høre en af deres stemmer lige nu vil få mig endnu længere ned i kulkælderen.
Heldigvis kommer den voldsomme lyd, der får min dørkarm til at ryste, fra min anden bofælle Dean, der slentrer ind uden at vente på en invitation. ”Der er fest på Omega Phi i aften. Er du med?”
Jeg kommer op fra sengen hurtigere, end du kan sige patetisk, for en fest er fandeme lige, hvad jeg trænger til. At drikke mig bankelam er en temmelig sikker måde at stoppe mig selv fra at tænke på Hannah. Faktisk, nej, jeg tror, jeg vil drikke mig bankelam og kneppe hjernen ud på en eller anden. På den måde har jeg en plan B, hvis det glipper med

Situationen er rigeligt ad helvede til i forvejen, uden at han behøver at tvære det rundt i ansigtet på mig.

Hold da kæft, hvis det der er hans naturlige duft, så bliver han nødt til at tappe den på flasker, kalde den Orgasme og sælge den til masserne.

nødt til at tage den, og lover, hun ringer op igen lige om lidt, og så bliver skærmen sort. Jeg skal lige til at sætte computeren fra mig, da jeg hører skridt ude foran døren, og pludselig får jeg en idé.
Som i den helt perfekte hævn for Graces desertion.
Netop som døren åbnes, ser jeg indgående på skærmen, som om jeg stadig snakker med hendes mor. ”Og mens hun så suttede min pik, stak hun fingeren op i røven på mig, og det var helt vildt fantastisk. Jeg sværger, jeg har aldrig troet, jeg ville kunne lide at få noget som helst derop, men …”
Grace skriger af rædsel.
”Åh nej!” Hun springer hen på sengen og flår den bærbare ud af hænderne på mig. ”Mor! Det er for sjov! Du skal ikke tro på, hvad han …” Hun stopper brat op. Blinker mod skærmen og vender sig så og nedstirrer mig. ”Du er virkelig et røvhul!”
Jeg krummer mig sammen af latter, hvilket kun gør hende endnu mere arrig, og snart bokser hun mig med sine bittesmå knytnæver, som om de rent faktisk kunne gøre nogen skade.
”Skiderik!” råber hun, men hun fniser samtidigt med, at hun knalder arrige knytnæver mod mig. ”Jeg troede rent faktisk på, at du fortalte hende det!”
”Det var også meningen,” hulker jeg af latter og ruller os begge rundt, så hun kommer ned på ryggen, og jeg tårner ind over hende. ”Undskyld. Jeg kunne simpelthen ikke modstå fristelsen.”
Grace løfter hånden og knipser mig på panden. ”Skid.”
Jeg taber kæben. ”Knipsede du mig lige?”
Hun gør det igen.
”Knipsede du mig lige én gang til?”
Nu er det hendes tur til at hyle, for jeg kilder hende til døde. Og hun vrider sig på sengen og gør, hvad hun kan for at undslippe mine nådesløse fingre, alt imens jeg når til adskillige konklusioner.
Den første: Jeg har aldrig haft det så sjovt med en pige før i hele mit liv.
Den anden: Jeg har ikke lyst til, at det her nogensinde får ende.
Og den tredje:
Jeg tror, jeg måske er ved at blive forelsket i hende.

Grace

”Han dukkede simpelthen uanmeldt op midt i jeres studiegruppe?” Ramona ser ud til at more sig kosteligt, mens hun rækker ud efter sin kaffe. Det er første gang, jeg ser hende, efter vores akavede genforening tidligere på måneden, og det overrasker mig, hvor godt tilpas jeg føler mig. Der har ikke været nogen akavede pauser, ingen bitterhed fra min side, og hun virker oprigtigt interesseret i, hvad der sker i mit liv.
”Jep,” svarer jeg. ”Han forklarede sig med, at han bare ville aflevere en kaffe til mig, men det ved vi begge to bare var en dårlig undskyldning.”
Ramona griner. ”Så John Logan er den jaloux type. Skal jeg være ærlig? Det kommer ikke som det store chok. Ishockeyspillere er spændt op med aggressioner. De er de her store alfahanner, der lader der gå totalt hulemand i den, når nogen prøver at snuppe deres puck.”
”Og jeg er pucken i det scenarie?”
”Så godt som, ja.”
Jeg vender det hvide ud af øjnene. ”Nå, lige

Grace

”Han dukkede simpelthen uanmeldt op midt i jeres studiegruppe?” Ramona ser ud til at more sig kosteligt, mens hun rækker ud efter sin kaffe. Det er første gang, jeg ser hende, efter vores akavede genforening tidligere på måneden, og det overrasker mig, hvor godt tilpas jeg føler mig. Der har ikke været nogen akavede pauser, ingen bitterhed fra min side, og hun virker oprigtigt interesseret i, hvad der sker i mit liv.
”Jep,” svarer jeg. ”Han forklarede sig med, at han bare ville aflevere en kaffe til mig, men det ved vi begge to bare var en dårlig undskyldning.”
Ramona griner. ”Så John Logan er den jaloux type. Skal jeg være ærlig? Det kommer ikke som det store chok. Ishockeyspillere er spændt op med aggressioner. De er de her store alfahanner, der lader der gå totalt hulemand i den, når nogen prøver at snuppe deres puck.”
”Og jeg er pucken i det scenarie?”
”Så godt som, ja.”
Jeg vender det hvide ud af øjnene. ”Nå, lige meget. Men det er da mig, der om nogen bør være jaloux. Er du klar over, hvor mange piger der kaster sig frådende over ham? Der sker konstant, selv når jeg er sammen med ham. Men vi har haft ét interessant tilfældigt møde.” Jeg holder en lille kunstpause. ”Vi stødte ind i Piper i biografen i Hastings.”
Ramona gisper. ”Åhh, shit! Hvad sagde hun til det?”
Tilfredsheden bobler i mig. ”Til at begynde med var hun supersød, men det var nok, fordi hun slet ikke havde bemærket mig. Hun flirtede med ham, men det var tydeligt, han ikke var interesseret, så hun begyndte i stedet for at snakke om ishockey, og så lige pludselig gik det op for hende, at jeg var sammen med ham og ikke bare stod i nærheden af ham, og så var det, som om hun var vadet lige lukt ind i en seriemorders fangekælder. Ren rædsel.”
Ramona fniser.
”Logan præsenterede mig som sin kæreste, og jeg sværger, hun så ud, som om hun kunne slå mig ihjel på stedet.” Jeg føler mig dejligt meget hævngerrig, mens jeg fortæller historien. ”Hvorefter hun luskede af og sluttede sig til sine venner igen.”

”Nå, lige meget. Men det er da mig, der om nogen bør være jaloux. Er du klar over, hvor mange piger der kaster sig frådende over ham? Der sker konstant, selv når jeg er sammen med ham. Men vi har haft ét interessant tilfældigt møde.” Jeg holder en lille kunstpause. ”Vi stødte ind i Piper i biografen i Hastings.”
Ramona gisper. ”Åhh, shit! Hvad sagde hun til det?”
Tilfredsheden bobler i mig. ”Til at begynde med var hun supersød, men det var nok, fordi hun slet ikke havde bemærket mig. Hun flirtede med ham, men det var tydeligt, han ikke var interesseret, så hun begyndte i stedet for at snakke om ishockey, og så lige pludselig gik det op for hende, at jeg var sammen med ham og ikke bare stod i nærheden af ham, og så var det, som om hun var vadet lige lukt ind i en seriemorders fangekælder. Ren rædsel.”
Ramona fniser.
”Logan præsenterede mig som sin kæreste, og jeg sværger, hun så ud, som om hun kunne slå mig ihjel på stedet.” Jeg føler mig dejligt meget hævngerrig, mens jeg fortæller historien. ”Hvorefter hun luskede af og sluttede sig til sine venner igen.”

Det er ikke en tredages kneppefest eller noget, jeg inviterer dig til.”

”Jeg elsker dig, din kæmpe idiot.”

Den her fyr bliver ved med at overraske mig. Imponere mig. Han er et bedre menneske, end jeg er, bedre, end han selv ved af, og hvis jeg ikke var sikker på det før, så er jeg det uden skyggen af tvivl nu.
Jeg elsker ham.