Vi var fiskere

Mor udstødte et højt, gennemtrængende skrig, der fik alle til at fare sammen og forvandlede salen til et kaos.

Han gik i stå med de flagrende fingre hvilende mod den kortklippede isse, mens han ledte efter et ord, som tilsyneladende havde gemt sig et sted bagest i hans bevidsthed

hjerte løftede sig jublende som en fri fugl ved tanken om, at det var ham, min egen bror, der nu tonede frem lige så virkelig, som han havde været engang, som en hejre efter min storm.

Overalt fik kakofonien fra gadesælgerne, som falbød deres varer, de tavse

Den blå tryksværte var svag, falmet og skimlet på grund af luftfugtigheden.

Jeg begravede hovedet i lommetørklædet, så jeg kunne forsvinde fra den verden – om ikke andet så bare for et sekund – som nu var blevet til et ildhav, der truede med at udslette mig, som kun var et møl

Mr. Bayo sad over for far med begge hænder hvilende på knæene, mens han så min far ind i ansigtet med et koncentreret blik

Han sad i et hjørne af sin celle og stirrede ind i muren med et tomt blik – katatonisk

Derefter forlod roen og selvsikkerheden mig, og en isnende frygt, så stærk som en feberrystelse, rislede op igennem mig. Jeg begyndte at frygte, at noget jeg ikke kunne se, men kunne lugte – kunne mærke var på vej – ville komme før næste uge

Min bror stirrede tomt frem for sig, fordybet i sine egne tanker. Så fattede han sig og spurgte, fordi han troede, at det måske havde gjort mig mere urolig: “Skal jeg fortælle dig en historie?”