Omsorgssvigt

”Jeg hører moderen fortælle om fødslen, om hvor lang tid det tog, og hvor ondt det havde gjort osv., samtidig med at hun fortæller om hunden, de har, og om, hvor sært den nu opfører sig. Faderen siger ikke noget.
Da der er gået 15 minutter med det, prøver jeg at dreje samtalen hen på deres nyfødte barn. Jeg spørger, om jeg må få lov til at se barnet.
Jeg ser, at dette virker provokerende på dem begge. I stedet for at hente barnet sidder de stift og småskændes om, hvem der skal gå ned på gaden og hente barnet op. Barnet har stået nede 1 times tid, efter at de var i byen. Det er 10 grader udenfor.”
Ordet omsorgssvigt er stærkt og ladet, og derfor skal man passe på med at bruge det i flæng. Alligevel er det nogle gange nødvendigt at bruge det for sundhedsplejerskerne, der tilser nye familier. Psykolog Else Christensen har lavet en lang række interviews med sundhedsplejersker om deres oplevelser med problemer hos familier med nyfødte børn. Bogen indeholder både konkrete eksempler og de alarmerende tal, der viser, at der er alt for mange børn, der vokser op med omsorgssvigt.
Bogen er udgivet første gang i 1992 af Socialforskningsinstituttet.
Else Christensen er en dansk rødstrømpe og psykolog, der er kendt for sit store arbejde med voldsramte familier. Hun var en af de første danske forskere, der satte fokus på alkoholmisbrug og vold i hjemmet og de konsekvenser, det har for børnene. I 1979 var Else Christensen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af et af Danmarks første krisecentre, Dannerhuset. Fra 1981–1990 arbejde Else Christensen i Dannerhusets krisecenter. De to første år lønnet af midler fra Socialstyrelsen, de senere år for midler fra forskellige fonde og de sidste to år for fondsmidler til en professionel børnerådgivning. I 1990 blev Else Christensen ansat ved SFI-Socialforskningsinstituttet (nu VIVE), hvor hun frem til 2015 gennemførte en lang række undersøgelser om udsatte børn henholdsvis i Grønland og Danmark.