Idun

Freja plejede at sige, at intet er, som det ser ud til. Sandheden er som et løg. Hvert lag blotter en ny virkelighed, der ligner den gamle, men som alligevel er anderledes. Kun en ting er sikker: Det kræver mange tårer at nå ind til midten, og derinde er der ingenting

Freja kærtegnede hans rynkede kind. Det værkede i hende af sagn og sorg.

– Sig mig, tror du at det er en ko du har byttet dig til? Hun er arving til mit rige. Du er ikke værdig til at bære hendes sko!

– Ja, kæften går da på ham som røven på en forslugen ko, sagde Gefjyn.

Ynglingen spærrede øjnene op. Tor blinkede muntert til Balder. Det var Balder der havde fået ideen med at skære fjendens ryg op og trække lungerne ud som vinger. Det gjorde goterne ude af sig selv af angst. Men den næseløse sagde alligevel ingenting.