Den frie verden

Om morgenen efter en lang og urolig nat, hvor jeg drømte, at jeg åbnede dørene til samtlige værelser og fandt Lenno evigt masserende Essos ømme ryg, mens han stirrede tilbage på mig med sit tavse teensagehad, vågnede jeg ør og groggy til min enheds version af Griegs ”Morgenstemning”.

Skål, jeg tager det fulde ansvar.

En em af salvie og krysantemum hvirvlede med andre ord op ved min ankomst, mens Esso selv knælede midt i rummet og fremsagde noget, han senere afslørede var latin og arabisk, og som skulle forestille at være en form for velsignelse af mit midlertidige ophold.

Jeg er altså ikke kæreste med en strand-pusher fra forrige århundrede, som Silvio drillende sagde), var at melde ham ind i LongTallHighSchool.

Som årene gik, fik Silvio en uvane med at lyde som en blanding af Valentina og en moderedaktør på coke.