Kunnuks fader er blevet myrdet af den grumme Kemek. Tyve år senere er Kunnuks blevet voksen og tilskyndes af moderen såvel som almindelig skik og brug i datidens Grønland til at søge hævn. Men Kunnuk er forelsket i Naja, en af Kemeks nærmeste slægtninge. Samtidig arbejder kristne missionærer på at nedbryde de gamle traditioner til fordel for tilgivelse og næstekærlighed.
Fortællingen om «Den stumme frøken» på Strandgården danner ramme om en til tider ganske satirisk behandling af forskellige ideer og bevægelser i Ingemanns samtid op til og under 1. slesvigske krig med præsten magister Holm som talerør for Ingemanns egne anskuelser.
Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.
Bernhard Severin Ingemann, 1789- 1862, nationaldigter fra den danske guldalder, hvis betydning for danskernes læselyst, nationalitetsfølelse og litteraturens udbredelse er uovertruffen. Hans litterære produktion tæller både eventyr, historiske romaner, salmer og sange, og især hans historiske romaner, der ikke altid holdt sig til fakta, fik store dele af den danske befolkning til at læse. Hans salmer samlede danskerne; fulde af varme, tryghed og harmoni gav de danskerne en nationalt forankret og tryg fornemmelse i en usikker tid. Litterært bevæger han sig mellem den poetiske realisme med det trygge, nære hverdagsliv i centrum, og så en mere overnaturlig verden fuld af mørke kræfter. Hos Ingemann bliver det dog aldrig rigtig farligt, da kampen mellem det gode og onde næsten altid falder ud til det gode. Det skyldes hans trang til at afdække det uigennemskuelige og igen bevægelsen hen mod realisme.
