I 1920’erne fulgtes sangere med kurdiske partisaner i et oprør for musikalsk at tilskynde dem til angreb på britiske styrker og ”ødelægge fjendens moral”. Siden har kurdisk musik og politik været uadskilleligt forbundet.
Med musik som våben giver læseren et indblik i historien bag kurdisk musik. Samtidig beskriver bogen, hvordan Nasir Rezazî, Şivan Perwer, Aram Tîgran, Hama Jaza, de såkaldte dengbêj osv. bidrog til at bevare et sprog og en kultur, der søgtes udryddet af regimerne i Bagdad, Damaskus, Ankara og Teheran.
Bogen er dedikeret til de kurdiske sangere Ahmet Kaya (1958–2000), Erdewan Zaxoyî (1957–1986), Merziye Rezazî (1958–2005), Mihemed Şêxo (1948–1989) og Hama Jaza (1949–2010).
