Neja og manden i tårnet

Det er hundrede år siden, Neja har hørt sin mor grine. Hun tænker på det, hun plejer, det med at glatte rynkerne ud. Men lige nu er der ikke noget at rette på. Grinet har gjort arbejdet

Noget fylder brystet, en glædesgysning. Hvor kom den mon fra?

Det er vist sådan, det er med Rina. Hun er et pust, der kommer forbi, og man må skynde sig at nyde samværet, for pludselig er hun forsvundet.