Kirurgen

beigefarvet

det skal være?” spurgte han.

”Jeg

Selv om hun var forberedt på strømmen af blod, undslap der ved det første snit i membranen en stråle, der var så eksplosiv, at hun følte et strejf af panik. Blodet vældede ud over stofstykkerne og strømmede ned på gulvet. Det sprøjtede ud over hendes kittel, og varmen var som et kobberduftende bad, der gennemvædede hendes ærmer. Og det fortsatte med at strømme ud i en satinagtig flod.
Hun satte i al hast sårhager fast for at udvide såråbningen og holde operationsfeltet åbent. Littman stak sugekatetret ind. Blod løb gurglende ind i slangen. En strøm af højtrødt blod plaskede ind i glasbeholderen.
”Flere kompresser!” råbte Catherine hen over det hvæsende sug. Hun havde stoppet et halvt dusin sugende kompresser ned i såret og set til, mens de på magisk vis blev røde. De var gennemvædede inden for få sekunder.

Han havde atter og atter set blodstænkenes mønster, knuderne på nylonrebet om ofrenes håndled, dødens slør i deres øjne.

”Nej.” Han tav.

Alene tanken gør mig stadig vred.” Han udstødte et dybt suk, men selv nu, næsten syv år efter, kunne han ikke slappe af. ”Efter ... efter at jeg var færdig med at råbe ad ham, slæbte jeg ham med herind på mit kontor, og jeg fik ham til at sætte sig ned og underskrive en erklæring om, at han ville lade sig udskrive fra studiet fra og med klokken otte næste morgen.

Og det gjorde han med dig.

for Jeffrey Dahmer og Ted Bundy

Vi færdes blandt de øvrige, normale i alle henseender, måske er vi mere normale end alle andre, fordi vi ikke har ladet os selv blive indpakket og mumificeret i civilisationens sterile svøb. Vi ser blod, og vi vender os ikke bort. Vi ser dets glinsende skønhed, vi mærker dets primitive tiltrækningskraft.
Alle, der kører forbi et ulykkessted og ikke kan lade være med at kigge efter blodet, forstår dette. Under afskyen, trangen til at vende sig væk, banker en større kraft. Tiltrækningen.
Vi vil alle sammen gerne se. Men vi vil ikke alle sammen indrømme det.