Mette stod med tre børn efter en hård skilsmisse, og følte sig som verdens heldigste kvinde, da hun mødte en flot og dejlig mand, der både ville kærligheden og familielivet sammen med hende. Men den perfekte mand viste sig snart at være alt andet end perfekt, for ikke nok med at han blev mere nedladende, så havde han løjet for Mette fra starten.
Gæsternes identitet er sløret, men redaktionen er bekendt med deres rigtige identitet.
Gaslight
Hvert år udsættes mere end 100.000 danskere for psykisk vold. Volden kaldes også usynlig vold, da den er svær at se. I denne podcast inviterer psykoterapeut Christina Copty modige gæster i studiet, som deler deres erfaringer og oplevelser med psykisk vold, så den kan blive synliggjort, og så folk kan se, at de ikke er alene, og at der er håb forude.
Christina Copty (f. 1974) er psykoterapeut og forfatter med speciale i personlighedsforstyrrelser, herunder narcissisme og destruktive parforhold. Hun har selvstændig praksis i København, og derudover udbyder hun onlinekurser om den narcissistiske partner. I 2016 udkom hendes første bog ”Den svære kærlighed – om narcissisme parforhold” og i februar 2022 kom hendes anden bog ”Partner, løgner, elsker, krænker – om psykisk vold i parforholdet”.