Min kamp IV

Men jeg foragtede ikke de kristne piger. Nej, det var af en eller anden mærkværdig grund netop dem jeg faldt for. Hvordan skulle jeg kunne forklare det for Hilde? Og selvom jeg, ligesom hun, altid forsøgte at se længere end overfladen, ud fra en grundlæggende, men uudtalt indstilling om at det sande eller det egentlige befandt sig under den, og ligesom hun altid førte mig i retning af det meningsfulde, selvom det nu kun fandtes i erkendelsen af det meningsløse, var det jo i den glimtende og besnærende smukke overflade jeg ville leve, og det meningsløses bæger jeg ville tømme – kort sagt blev jeg draget mod alle byens diskoteker og barer, hvor der ikke var noget jeg hellere ville end at drikke mig sanseløst beruset og rave rundt på jagt efter piger jeg kunne knalde, eller i det mindste kysse. Hvordan kunne jeg forklare det for Hilde?

Det kunne jeg ikke, og det gjorde jeg heller ikke. I stedet åbnede jeg en ny underafdeling i mit liv. »Druk og håb om hor« hed den, og lå lige ved siden af den for »indsigt og inderlighed«, kun adskilt af en lille, stakitagtig personlighedsændring.

Vi lever ikke vores liv alene, men det betyder ikke at vi ser dem vi lever det sammen med.