Ulven i Banja Luka

høre. Det sidste, han huskede, var en mand med en ludende holdning

De blev budt endnu en cigaret, mens de ventede, og på få øjeblikke var mændene forsvundet, sivet umærkeligt væk fra gårdspladsen og opsuget af mørket i dens periferi. Efter nogle få minutter gik døren op, og de kunne genkende

Det bløde efterårslys stod i skarp kontrast til auditoriets tusmørke, og helt oppe ved podiet stod professor P.C.

over bordet.

– Det er ikke noget at takke for. Vi var sammen om det. Men du kunne starte med at lade være med at